Jeg var med min bedre halvdel et smut i København i sidste uge, og der havde vi den fornøjelse, at bor på det fedeste hostel, jeg til dags dag har sat mine ben på. Jeg kiggede en del på hoteller og private der lejede ud inden jeg besluttede mig, men endte til sidst med et hostel, da vi egentlig ikke skulle være der særlig meget der og hellere ville bruge vores penge på lækker mad og oplevelser. Derudover så Urban House i København virkelig fedt ud på billederne og lå rigtig centralt!
Værelset var pænt og rent, men egentlig ikke den store fortælling værd, så derfor vil jeg hellere bruge tiden på at fortælle jer lidt om fællesarealerne og vise jer en masse lækre billeder derfra!
Jeg var skudt i deres sjove og fantasifulde indretning og jeg ville ønske, at vi havde haft lidt mere tid der, end de to overnatninger det blev til i denne omgang! Fællesarealerne var kæmpe store, og bestod blandt andet af restaurant, køkken, møntvaskeri, tv stue, billard rum og en masse lækre lounge områder. Derudover var de ved at lave, det der så ud til at være den skønneste gårdhave, men den var desværre et stykke fra at være brugbar endnu! Urban House åbnede efter en gennemgående restauration d. 1 marts og derfor er der stadigvæk håndværkere her og der, men ikke noget der generede os det vilde!
Vi fik kun brugt fællesarealerne meget lidt, men deres morgenmad kan helt klart anbefales – billigt og nemt! Det virkede som om der var godt gang i stedet og der var rigtig mange andre unge mennesker fra hele verden. Jeg vil bestemt tage en overnatning eller to på Urban House i København igen!
4 Comments
Ellers er i velkomne en anden gang til at leje min lejlighed til en billig pris! Centralt på frederiksberg. tæt på alt. Så tager jrg bare til mine forældre
Mange tak for tilbuddet Ditte 😀 Vi er dog ikke derovre så tit, men dejligt med nogle valgmuligheder 🙂
Det ser da virkelig hyggeligt ud 😀
Sikke et fedt sted!
http://dreamydelights.bloggersdelight.dk
Det var det virkelig også – tror jeg kommer til at drømme mig tilbage dertil mange gange 😛