Jeg har med tiden været i gang med en del projekter her på bloggen – både store og små. Mange af mine loppekøb bliver istandsat eller ændret lidt på her og der eller jeg får en idé og starter helt fra bunden på et projekt. Det er blevet til en række DIY lamper og jeg har samlet dem alle herunder.
Nogle af dem er jeg vildt glade for og de hænger stadigvæk fremme, mens nogle af mine gør det selv lamper, er blevet uinteressante med tiden og derfor er solgt videre, foræret til den nærmeste genbrug eller blevet til et nyt spændende projekt! Lamper og især lamper jeg selv har været i gang med på den ene eller anden måde bliver dog for det meste gemt herhjemme, enten på loftet eller i skunken, for selvom man måske er trætte af dem lige nu, så kan det jo være at de passer perfekt ind næste gang man rykker rundt eller giver sig i kast med et projekt. Lys og lamper er der altid brug for og for de meste fylder de jo ikke alverden, så jeg forsøger i stor stil at gemme mine lamper. Det gør også er jeg med tiden har lidt af en samling og sågar også nogle der aldrig har været oppe!
DIY begrebet er brugt meget og man kan diskuterer det, som man har lyst. Jeg har valgt, at have et meget afslappet forhold til det og bruger det måske lidt for ofte efter nogens smag. Jeg ønsker blot at dele ud af mine egne idéer og erfaringer og håber, at der er nogen der kan bruge dem, på enten den ene eller anden måde! Det jeg kalder en DIY lampe og som du kan finde i galleriet herover, kan sagtens være en lampe jeg har købt på et loppemarked, for derefter f.eks. at give den et lag lak, så den holder på sin rustikke og krakelerede overflade. Det er måske ikke et projekt der kræver så meget, men sikkert en situation flere har stået i og derfor vil jeg gerne vise min løsning, som gør at lampen holder i mange år fremadrettet.
Jeg er vild med loppemarkeder og jeg kan ikke tælle på mine to hænder, hvor mange gange jeg har slæbt lamper med hjem fra et af sommerens hyggelige markeder. Man skulle tro min kæreste havde noget at indvende, for der er jo en begrænsning på, hvor mange lamper der kan være i en 3.værelses, men han er heldigvis ligesom jeg skudt i lamper og hjælper hjertens gerne med en DIY lampe eller to, hvis der er noget jeg ikke lige selv kan hitte ud af! Det har med tiden gjort ham ret fiks med ledninger, strøm og kontakter selvom han nu ikke er en udpræget handyman, men lamper det har han styr på!
Et af de DIY lampe projekter jeg nok huske bedst er de flaskelamper jeg gav mig i kast med sammen med en veninde. Det kostede blod sved og tåre at få bundene af de vinflasker, men da det endelig lykkedes blev resultatet så flot! De hænger ikke lige oppe i øjeblikket, men jeg er begyndt at savne dem lidt, så mon ikke snart jeg finder en ny plads til dem hvor de kan give det dejligste flaskegrønne lys og bare hænge og se hammerflotte ud!
Et anden gør det selv lampe, der også betyder noget helt specielt for mig er denne her loftslampe eller nej de har sengebordslamper, som jeg har fået virkelig god respons på. Ja det kan være svært at vælge, men et er sikkert, det bliver nok ikke de sidste lampe DIY projekter jeg giver mig i kast med!