Category

Boligindretning

Category

Design Letters kop

Ja netop – det populære Design Letters kop! Ja jeg forstår godt hvorfor folk køber dem i stor stil – de er jo både praktiske og fine. Jeg er personligt mest til at kæmpe krus når jeg skal have mig noget varmt at drikke, men kopperne kan jo også bruges til så meget andet.

– Køb et fint Design Letters kop lige her –

I vores skabe står en pærevælling af forskellige kopper fra diverse steder. Jeg kan egentlig godt lide at have en masse sjove og anderledes kopper, men når man af og til får gæster, syntes jeg nu det kunne lækkert med nogle matchende af slagsen.

Design Letters kop

Kopper

I stedet for helt hvide kopper, kunne et Design Letters kop eller to være et virkelig godt alternativ, som jeg bestemt godt kunne finde på at ’hoppe’ på! Da jeg selv kiggede lidt nærmere på de fine kopper, læste jeg mig frem til, at den fine og enkelte typografi der pryder de små kopper, er helt tilbage fra 1937 og designet af Arne Jacobsen – vildt ik’?! Jeg havde i hvert fald ikke kendskab til dette lille faktum, og syntes det er en rigtig skøn detalje, der bestemt gør kopperne endnu mere attraktive – i hvert fald i mit perspektiv.

Hvis jeg skulle have mig nogle af disse fine kopper fra Design Letters, tror jeg ikke jeg vil kunne lade være med enten at købe efter, så de passer med forbogstavet på min kærestes og mit eget fornavn, og måske også noget af vores nærmeste familie. Eller måske købe kopperne så de kan danne små søde ord, så de også kan bruges til at pynte forskellige steder i lejligheden – for der er jo ingen der har sagt at de ikke kan blive brugt til en masse andet end lige varme drikke! Kunne i finde på at købe et Design Letters kop eller to med hjem? Og hvilke bogstaver ville i vælge?

– Indeholder affiliate links –

Hjemme hos Zille

Hvis man interessere sig for boligindretning og nørder rundt på Instagram, som mig, vil man ikke kunne undgå at bide mærke Zilles fede profil (byzille), som er spækket med fede billeder fra hendes dejlige lejlighed i Frederikshavn.

Zille er 22 år og bor i en lille lejlighed på 44 kvm, sammen med sin kat, Neela og sin kanin, Noah. Zille er ved at tage en bachelor i pædagogik og drømmer om, at arbejde med udsatte unge, og hjælpe med at gøre en forskel i deres liv.

Zille1

Zille2

Zille3

Zille har en kæmpe passion for boligindretning og hendes lejlighed er i konstant forandring. Hun håber på at kunne fortsætte med sin interesse for boligindretning og få opbygget et endnu større netværk og på denne måde være med til, at inspirere andre med samme interesse, samt finde inspiration i deres tanker og æstetiske udtryk.

Zille4

Zille5

Zille6

Zille7

Hvad betyder dit hjem for dig?
Mit hjem betyder utrolig meget. Jeg har boet hos venner og tidligere kærester, i mine teenageår, hvor jeg manglede en sikker base og konstant følte, at jeg aldrig havde et tilhørssted. Derfor er mit hjem mere end fire vægge, det er hele mit fundament. Ydermere, så er mit hjem samtidig en stor fritidsinteresse, da jeg dagligt poster billeder og tanker på Instagram, samt følger en masse inspirerende mennesker, som giver mig en hel masse input.

Hvad er det mest underlige i dit hjem?
Her er jeg mest tilbøjelig til, at svare ”mig selv”, griner. Ej, det må være min kærlighed til gamle bøger. Jeg køber dem udelukkende pga. omslaget, som meget gerne må være sort/hvid/rosa. Jeg elsker det personlige ved, at disse bøger har en hel del år på bagen og nu kan stå til pynt i et ellers moderne hjem. Nogle vil måske også pege på mine hjemmelavede wallstickers, bla. ”udklippet” ved det sorte Hay bord. Jeg synes dog selv, at dette er et humoristisk blikfang, som inspirerer mig til, at tænke abstrakt.

Zille8

Zille9

Zille10

Zille11

Zille12

Hvorfor har du valgt at indrette i så lyse nuancer?
Jeg har altid eksperimenteret med udtryk, kontraster og æstetik. Da jeg stadig boede hjemme hos mine forældre, havde jeg beklædt hver en del af væggene med udklip fra magasiner og spraymalet møblerne. Alt var i vilde neonfarver og skreg til verden. Nu har jeg brug for rene linjer, lyse farver og enkle udtryk. Jeg bruger mit hjem til, at lade op og slappe af, så her er rolige omgivelser, dog med en masse legende udtryk, i form af tavler med små budskaber el. huskesedler, ”regn” i køkkenet og en masse andre blikfang.

Zille13

Zille14

Zille15

Zille16

Har du nogle nye projekter i ærmerne?
Mit hjem er i konstant forvandling, der er altid nye indtryk og ideer, som spiller ind. Jeg sluger samtlige boligprogrammer, magasiner, mm. så jeg kan ikke lade være med at ændre udtrykket lidt efter lidt. Næste projekt er dog klart radiatorskjulere, som jeg ser meget frem til. Mit første projekt i lejligheden, var mit køkken. Jeg har et ældre køkken, som jeg efterhånden har lært af holde ud, måske endda holde lidt af – dette var mit første projekt, da det er utrolig vigtigt for mig, at jeg kan se mig selv i hjemmet, på trods af at jeg ikke har haft meget at skulle have sagt her. Jeg skiftede fx greb i hele køkkenet, som det allerførste, før jeg overhovedet flyttede ind.

Hvordan vil du beskrive din egen stil?
Lyse nuancer, nordiske detaljer, legende udtryk, dansk design, masser af kontraster.

Zille17

Zille18

Zille19

Tusind tak for kigget Zille – det har været skønt at få et indblik i dit unikke hjem! Zille poster hver dag en masse nye billeder og jeg holder rigtig meget af at følge hendes profil. For selvom vi slet ikke har samme stil, så kan man ikke blive andet end imponeret og inspireret af hendes gennemførte look!

Gammel træstige

Gamle træstiger er noget af det fineste og de har virkelig også godt deres indtog indenfor boligindretning. Jeg havde ledt efter en i et godt stykke tid, men var lidt for nærig til at gi´ en 400 til 600 kr. for en på loppemarked som mange desværre forlanger. Men for et par uger siden ringede min kæreste fra arbejdet og sagde at der lå en fin gammel træstige i en container lige ved siden af hans arbejdsplads. Jeg fik ham til at snuppe den og sætte den til side, så vi kunne få den med hjem når han fik fri senere.

gammeltræstige

Efter om rokeringen i stuen, som vi brugte hele sidste lørdag på, fandt vi plads til den i stuen og selvfølgelig skulle den gamle arbejdslampe hænge på den! Jeg er blevet super glad tilfreds med resultatet og glæder mig nu bare til at få lidt flere ting og sager på væggen rundt om den.

gammeltræstige8

gammeltræstige1

gammeltræstige10

gammeltræstige9

gammeltræstige5

gammeltræstige7

Der findes utrolig mange fede måder hvorpå, man kan bruge en gammel træstige i sin indretning og som i kan se, har jeg forsøgt at finde lidt inspiration frem til jer her. Jeg blev selv meget forundret over billede nummer to, hvor stigen bliver brugt som en hylde på væggen – det er altså lidt genialt!

gammeltræstige11

gammeltræstige6

gammeltræstige4

gammeltræstige2

gammeltræstige12

gammeltræstige3

Der er flere af disse geniale påfund jeg godt kunne finde på at efterligne, for selvom jeg er helt vild med min stige som den står nu, så r jeg overbevist om at jeg får lyst til at flytte rundt på den igen om noget tid. Har i også fundet jer en gammel træstige, der kan pynte i jeres hjem?

Tom Dixon etch fyrfadsstage

I vil nok give mig ret, når jeg siger, at Tom Dixon etch fyrfadsstagerne er super fine. Jeg syntes i hvert fald de er lækre! Selvom de ikke rigtig er min stil, da de er meget pæne og klassiske i deres udtryk, så er der bare et eller andet over det spændende og anderledes mønster deres skær gir, når man har lys i dem – som jeg slet ikke kan stå for. Har i det ikke også på samme måde?

Tom Dixon etch fyrfadsstage2 Tom Dixon etch fyrfadsstage3 Tom Dixon etch fyrfadsstage4

Kobber // Messing // Stål

Jeg er desværre ikke selv den heldige ejer af en Tom Dixon etch fyrfadsstage, og jeg er også lidt i tvivl om min bedre halvdel lige syntes det er noget vi skal eje. Det er godt nok for det meste mig der står for indretningen herhjemme, så hvis jeg ønskede mig en ville han nok ikke brokke sig det vilde, men jeg syntes det er ekstremt vigtigt, at vi begge har det dejligt og føler os godt tilpas i VORES hjem! Derudover sætter jeg meget pris på hans smag og gode ideér – som ofte skaber nogle vildt gode resultater, som jeg aldrig selv ville været kommet frem til.I kender jo nok allerede de utrolig fine Tom Dixon etch fyrfadsstager og hvis i ikke allerede har en eller flere af dem stående hjemme i stuen – så står de for manges vedkomne nok på ønskesedlen til jul. Men så er spørgsmålet jo om det skal være den originale eller den nye wood model, der skal pryde jeres stue. Har i set den fine nye model?

Tom Dixon etch fyrfadsstage5 Tom Dixon etch fyrfadsstage6 Tom Dixon etch fyrfadsstage1

 Kobber // Messing // Stål

Hvis jeg en dag ender med Tom Dixon etch fyrfadsstage, så tror jeg faktisk mest jeg hælder til det fine og meget karakteristiske wood design, der er på den nye Tom Dixon etch fyrfadsstage – hvad siger i? Jeg har ganske vist ikke set det mønster som lysskæret ’danner’ på de nye fyrfadsstager i virkelig, endnu, men jeg er overbevist om at det er lige så fint som mønstret på de originale.

Begge typer af Tom Dixon etch fyrfadsstagerne kan som i kan se fås i materialerne kobber, messing og stål.

– Indeholder affiliate links –

DIY bord med spejle

Da jeg i sommers besøgte min dejlige italienske bonus familie, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tage lidt billeder af deres skønne lejlighed. Jeg har altid været vild med deres kreative og flotte hjem – og har ikke kunnet lade være med at blive inspireret af deres smag i mit eget hjem. På et senere tidspunkt skal i nok få en boligreportage fra deres flotte lejlighed, men i dag holder vi os til et enkelt element fra deres køkken.

DIYbord

DIYbord1

Nemlig deres spisebord! Jeg fik faktisk idéen til dette indlæg efter at have skrevet indlægget om IKEA Hackers for en lille måneds tid siden, for det er faktisk det der er sket med bordet her. Det er et helt simpelt spisebord fra IKEA, som har fået beklædt bordpladen med firkantede spejle også fra IKEA. Jeg syntes det er en super fin måde at pifte sine møbler lidt op på, så de ikke ligner alle andres. Selvom det i Italien eller i hvert fald i Torino ikke er så almindeligt at købe sine møbler i IKEA – eller JYSK for den sags skyld, så er det stadigvæk fedt at sætte sit personlige præg, ved hjælp af sådan nogle små fikse idéer.

DIYbord2 DIYbord3

Bord // Spejle

Jeg har fundet nogle tilsvarende produkter her – så i har en idé om hvad der skal bruges hvis i selv skulle få lyst til at lave et fint DIY bord. Spejlende er blevet sat på med sekund lim, men dobbeltklæbende tape fungere sikkert også upåklageligt. God arbejdslyst!

Fine karklude

Karklude er ikke ligefrem det mest sexede emne, når vi snakker nye køb til hjemmet, men de er jo desværre en nødvendighed i de fleste hjem. Hvis det står til mig kan man ligeså godt købe nogle gode og solide nogle, der holder til at blive vasket en masse gange, fremfor for billige engangskarklude fra det lokale supermarked, som nærmest går i stykker ved at man bare kigger på dem.

Jeg har både kigget lidt på viskestykker og forklæder til hjemmet, så jeg syntes også karklude skulle have lidt plads. Jeg har været rigtig glad for vores helt simple babyblå karklude, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at få nogle nye – i hvert fald til køkkenet.

karklude3karklude1
karklude2         karklude4
Rie Elise Larsen // Fenomen // Ferm Living // Ellos Home
Det er desværre ikke så mange karklude jeg kunne få mig opsnuset til, men fandt heldigvis et lille udvalg, men nogle fine motiver og mønstre på. Jeg kan personligt rigtig godt lide pakken med de syv forskellige fra Ferm Living – for de laver som altid nogle dejlige og farverige mønstre, der ikke bliver for meget. Og så er det jo også bare lækkert at købe lidt flere af gangen, som man jo helt automatisk bliver tvunget til her – ja faktisk en karklud til hver dag i ugen.

Idéen om at have nogle karklude med forskellige og måske lidt sjove motiver, kan jeg egentlig også meget godt li’, og her ville tre pakken fra Ellos Home passe meget godt sammen med mit ønske. Jeg ved ikke lige om jeg smutter ud og køber nye karklude i morgen, men når de babyblå skal skiftes ud, så bliver det med sikkerhed til nogle lidt mere underholdende og fantasifulde af slagsen. Det er jeg helt sikker på, gør de daglige pligter i køkkenet bare en smule mere underholdende – tror i ikke?

– Indeholder affiliate links –