Category

Boligindretning

Category

Kähler lyshus

Jeg har faktisk ikke skrevet så meget om Kähler, selvom det er voldsomt populært! Og måske er det også lidt derfor jeg har holdt mig fra det, for jeg syntes bare man ser det alle steder, og selvom jeg syntes mange af deres produkter er rigtig flotte, så er der bare ikke rigtig noget jeg har forelsket mig i.

– Se hele udvalget af Kähler lyshuse her –

Men men men inden jeg får sagt alt for meget, så kunne jeg faktisk virkelig godt tænke mig et Kähler lyshus. Syntes i ikke også de er helt vildt fine?! Jeg er i hvert fald solgt, og ville elske at have et lille lysende hus i min vindueskarm – jeg syntes idéen er helt genial.

Kähler lyshus

Lyshuse

Hvis i ikke allerede har et Kähler lyshus eller to stående hjemme i jeres stue, så tager jeg nok ikke helt fejl, hvis jeg siger at det er et af ønskerne til jul. Hos mig står det allerede, men jeg er meget i tvivl om hvilket af de fine Kähler lyshuse jeg helst vil eje. Jeg tror desværre de store af slagsen bliver lidt for overvældende til vores lille hjem, i hvert fald indenfor, og jeg er lidt usikker på om jeg tør lade den stå ved vores hoveddør, men de små er helt perfekte.

Der findes tre forskellige af de store Kähler lyshuse og seks forskellige af de små og de er jo bare alle sammen noget så fine. Fælles for alle Kähler lyshusene, uanset størrelse, er at de er lavet med en masse små vinduer, så stearinlysets skær skaber de flotteste skygger. Alle husene er lavet af dybhvid ler og derefter belagt med transparent glasur.

Udover lyshusene til fyrfadslys, har Kähler også lavet en række små huse i keramik til ophæng. De små ophæng er rigtig flotte og dekorative, og kan f.eks. bruges som pynt på nogle bare efterårsgrene i en vase. Find alle Urbania Kähler produkterne her.

– Indeholder affiliate links –

Hjemme hos Mette & Giancarlo

I dag vil jer præsentere jer for en rigtig lækker lejlighed, som jeg lige kort nævnte i DIY bord med spejle indlægget for en lille måneds tid siden. Det bliver ikke en helt traditionel boligreportage, lig dem jeg har lavet før, da boligen for det første er ikke placeret i Danmark, men nemlig i Italien og for det andet er mit andet hjem. Lejligheden tilhører nemlig min dejlige bonus familie i Torino!

Jeg har altid været vild med Mette og Giancarlos stil og selvom den er meget anderledes end min egen, er der rigtig mange af deres finurlige tiltag jeg er blevet inspireret af til mit eget hjem. Jeg har ikke lavet et decideret interview med familien om deres lejlighed, da de desværre er meget travle mennesker, men da jeg kender dem så godt og selv har boet i deres skønne hjem flere gange, føler jeg sagtens jeg kan sige lidt om deres indretning.

MetteogGian5

MetteogGian15

MetteogGian10

MetteogGian14

Både Mette og Giancarlo arbejder som konservatorer og er derfor vant til at tænke kreativt, hvilket deres lejlighed også afspejler. De holder sig ikke til en enkelt stilart og er bestemt heller ikke bange for at bruge farver. De har mange steder i hjemmet valgt at bruge maling på en sjov og anderledes både end hvad man ville se i Danmark, f.eks. til at danne en baggrund for et billede eller maleri, eller male striber på en del af en væg, for at skabe et sjovt farvespil.

Giancarlo er oprindeligt uddannet på en kunstskole og derfor er mange af malerierne i hjemmet også lavet af ham, eller nære venner. Der er malerier af en eller anden art, i stort set alle rum i lejligheden – ja selv på toilettet! På deres store billedvæg i stuen har de valgt et hænge få, men meget store billeder op, som alle er meget forskellige både hvad det angår i farver, materiale og udtryk, men de fungerer alligevel virkelig godt sammen og skaber en flot helhed. Lige netop det med at sætte en masse forskellige ting sammen, som ikke lige ved første øjekast ser ud til at kunne fungere, men så alligevel gør det, kendetegner lejligheden i Torino meget godt. Det er nemlig et mylder af alle mulige sjove og unikke ting, som parret formår at sætte sammen på de helt rigtige måder. Der er f.eks. mange af deres møbler, som jeg personligt ikke syntes særlig godt om hvis de stod hver for sig, men sammen fungere det bare!

MetteogGian9

MetteogGian17

MetteogGian4

MetteogGian12

Selvom lejligheden kun er en lejelejlighed, er familien gået all in og skabt sig en dejlig oase med udsigt udover byen. Især deres halvt overdækket terrasse er jeg kæmpe fan af, men det er nok også fordi vejret bare er ti gange bedre dernede, så man kan nyde den i mange flere måneder om året.

Da jeg selv boede i Torino, var det desværre ikke i denne lejlighed, da de valgte at flytte for et par år siden. Dog er de fleste ting de samme og derfor følte jeg mig også straks til rette, da jeg var nede og besøge dem første gang i den nye lejlighed, for lidt over et år siden. En af de ting jeg elskede ved den gamle lejlighed var at de havde så mange dejlige grønne planter indenfor. Jeg er desværre ikke selv så god til at indrette med planter, og elskede derfor at være omringet af så meget grønt. Desværre er det ikke helt det samme med denne lejlighed, da den ikke er helt så stor, men de er dog stadig meget bedre end mig, til at få det grønne inden døre!

MetteogGian1

MetteogGian3

MetteogGian8

MetteogGian16

MetteogGian7

Jeg har forsøgt at begrænse lampe billederne i dette indlæg, for familien har virkelig mange sjove og også ret så skøre lamper i deres hjem. Nogle af dem er kommet med, så hvis der er nogle billeder i undrer jer over hvad det lige skulle forstille, så er det sikkert en lampe! Jeg ved ikke om min egen fascination for anderledes lamper er kommet af at bo hos dem, men der er i hvert fald flere af deres lamper, som jeg selv ville elske at have hængende!

Siden jeg var lille har jeg haft en drøm om at få et bibliotek i mit eget hjem, det er egentlig ikke fordi jeg læser særlig meget, jeg syntes bare bøger kan være vildt dekorative, og så er idéen om at have et helt rum med bøger fra guld til loft bare fascinerende. Eftersom jeg har planer om at skulle bo i en lejlighed tæt på byen det meste af mit liv, så er det nok ikke et ønske der går i opfyldelse, men at dedikere en helt væg til bøger, som Mette og Giancarlo gør det i deres stue, er nok ikke helt så urealistisk. Jeg syntes det ser rigtig godt ud og er med til at give stuen noget hygge – lidt dansk er der jo i den halvt italienske familie!

MetteogGian13

MetteogGian11

MetteogGian2

MetteogGian6

Håber i syntes det var spændende at kigge med indenfor i den italienske lejlighed – jeg fik i hvert fald lidt hjemve af at lave indlægget! Hvis der er noget i kunne tænke jer at vide mere om eller har spørgsmål til i forhold til Mette og Giancarlos hjem, må i endelig skyde løs, så skal jeg gøre mit bedste for at give jer et svar. Find alle boligreportager på Vinterfryd her.

House Doctor vasketøjskurv

Det er ikke første gang jeg skriver om vasketøjskurve, men i modsætning til sidst, har jeg valgt denne gang kunne at kigge på House Doctor vasketøjskurve. De er nemlig blevet super populære – og også til alt muligt andet end vasketøj, for en House Doctor vasketøjskurv, kan jo ligeså snildt fungerer til alle muligt andet.

Jeg har personligt selv en vasketøjskurv fra Jysk, som jeg er fint tilfreds med. Det er ikke super flot eller noget, men den fungere fint til formålet. Grunden til jeg ikke selv har købt en House Doctor vasketøjskurv, er at de desværre ikke har noget låg – og det syntes jeg er lidt rart. Men jeg har overvejet at anskaffe mig en til huer og vanter eller noget lignende – for jeg syntes virkelig de er fine.

HouseDoctorvasketøjskurv3 HouseDoctorvasketøjskurv4 HouseDoctorvasketøjskurv1 HouseDoctorvasketøjskurv2
HouseDoctorvasketøjskurv5  HouseDoctorvasketøjskurv6
Stripes // Wash Instructions // Add Water and Soap 
Plan to Wash // 2 Be Washed // Triangular
Jeg kunne finde frem til seks forskellige modeller af den flotte House Doctor vasketøjskurv, og jeg er personligt lidt i tvivl om, hvilken der er min favorit. De er jo alle relativt simple, men på ingen måde kedelige! Jeg syntes det er virkelig lækkert, at de er holdt i så simple farver, enten med tekst eller mønster. For når de skal fyldes med en masse vasketøj ,kan det hurtigt blive for meget, hvis de var alt for spraglet. Alle House Doctor vasketøjskurvene er produceret i materialerne bomuld, polyester og rayon. Denne blanding gør at vasketøjskurvene er en smule stive i det, så de kan stå af sig selv. Derudover er der på alle vasketøjskurvene syet med to hanke, så de er nemme at flytte rundt på – hvilket er virkelig praktisk hvis man f.eks. har vaskerum i kælderen, som mange by lejligheder desværre må nøjes med.

Jeg tror faktisk jeg hælder til at min favorit blandt de flotte House Doctor vasketøjskurve, er en af de to med mønster fremfor tekst. Jeg tænker at de er mest praktiske i forhold til, også at kunne benytte dem til andet end vasketøj. Hvad siger i – har i en favorit blandt House Doctor vasketøjskurvene? Og hvad ville i bruge dem til, hvis de havnede hjemme hos jer?

– Indeholder affiliate links –

Marmor skærebræt

Jeg egentlig og kiggede efter træ skærebrætter, da min kæreste og jeg rigtig godt kunne tænke os et rigtig råt t af slagsen, men kunne ikke undgå at blive lidt forelsket i alle de fine marmor skærebrætter det er muligt at få fingrene i! Jeg er som nævnt før ikke en kæmpe fan af materialet marmor, men flere og flere af de nye designs med dette materiale begynder at vinde mit hjerte.

Jeg er helt klart mest til grønt marmor, men kunne desværre ikke finde et marmor skærebræt i den farve. Til gengæld er der virkelig mange fine varianter i hvid marmor og hvis vi ikke allerede havde sat vores næser op efter et træ skærebræt, så kunne et marmor bestemt også friste!

marmorskærebræt1 marmorskærebræt6marmorskærebræt2
marmorskærebræt3marmorskærebræt4
Bloomingville // House Doctor // Bloomingville // Tom Dixon // HAY 
Jeg fandt frem til fem forskellige udgaver af marmor skærebrætter. Der findes helt sikkert flere af disse skønheder, og jeg tror også jeg bliver nødt til at kigge lidt mere – for hvis det nu er muligt at finde et i grønt marmor, så skal det helt sikkert på årets ønskeseddel. Så i må endelig sige til hvis i kender til et grønt marmor skærebræt!

Men hvis jeg skulle ’nøjes’ med et hvidt et af slagsen, så tror jeg mit valg falder på skærebrættet med de runde hjørner fra Bloomingville. Jeg er helt vild med den organiske form og den lille læder snor i det ene hjørne. Det gør at skærebrættet kan opbevares på flere forskellige båder, hvilket er meget praktisk når man har så lille et køkken, som jeg har. Det eneste ærgerlige ved dette fine marmor skærebræt er, at jeg kun syntes det kan bruges som skærebræt eller evt. serveringsfad. Hvor nogle af de andre marmor skærebrætter, som f.eks. det fine fra HAY, har flere funktioner. Det kan nemlig også sagtens kunne bruges til at sætte lys eller andre nips ting på, på grund af dets meget neutrale look.

Det er jo selvfølgelig bare at gøre op med sig selv, hvad man ønsker at bruge sit marmor skærebræt til. Og da jeg allerede har en fin lille marmor plade i stuen med to bloklys på, så tror jeg egentlig et dissideret skærebræt vil være mere passende! Hvilket marmor skærebræt er jeres favorit?

Men jeg vil kigge videre efter det jeg egentlig var i gang med – nemlig et råt træ skærebræt, for det tror jeg nu stadig vi er mest hooked på!

– Indeholder affiliate links –

Menu Pov lysetage

Jeg syntes jeg ser dem alle vegne, magasiner, på nettet og i butikkerne – ja de er virkelig ikke til at komme udenom, men de er saftsuseme også bare flotte! Så en Menu Pov lysetage eller to, ville slet ikke se helt dum ud hjemme hos mig – evt. i mit soveværelse, som, nu når vi taler om det, virkelig godt kunne trænge til en ordentlig overhaling!

Menu Pov lysetage2

– Se alle Menu Pov lysetagerne her –

Og her er det så vidunderet! Er jeg den eneste der bare syntes de er fede? Jeg elsker at de er så enkle, men stadigvæk utrolig dekorative – det er desværre ikke så mange lysestager jeg oplever dette ved. En anden ting der gør at Menu Pov lysetagerne virkelig skiller sig ud fra mængden er at de er til at hænge på væggen – eller ja det er denne udgave her i hvert fald, de har jo heldigt for os også valgt at lave en stående af slagsen. Men tilbage til det jeg kom fra – væg lysetagen her tror jeg personligt, er den eneste væglysetage jeg nogensinde har haft lyst til at eje! Væglysetager er ofte alt for i iøjefaldende og ser malplaceret ud, men jeg tror en Menu Pov lysestage ville leve hundred procent op til mine forventninger.

Menu Pov lysetage1

Som jeg lige kort nævnte er det også muligt at få en Menu Pov lysetage i en stående udgave, som i kan se lige herover. Denne lystage er dog til høje stearinlys frem for fyrfads lys og giver derfor et lidt andet udtryk. Stadigvæk helt vildt flotte hvis i spørger mig – hvilken er mon jeres favorit?

Menu Pov lysetagerne kan fås i en masse skønne farver, og der er endnu flere på vej, som f.eks. kobber, messing, krom og blå. Jeg syntes personligt rigtig godt og væglysetagen i petroleum, men den farve har jeg heller aldrig kunne stå for!

Det er virkelig farligt med alle de lækre designs der popper op her og der, og jeg kan fornemme på det hele at min ønskeseddel til julemanden bliver meget lang i år, for SU’en rækker desværre ikke til så meget!

– Indeholder affiliate links –

Mit fine nye træskrin

For et par weekender tilbage fandt jeg det fineste gamle træskrin til loppemarkedet oppe på Ingerslevplads her i Århus. Jeg viste med det samme, at den skulle med mig hjem og bruges til mine smykker. Jeg har noget tid kigget efter en fed løsning til mine smykker, da jeg syntes min eksisterende var så hammer upraktisk, fordi det hele bare lå og var rodet sammen i en stor pærevælling.

smykkekasse1

Træskrinet er faktisk en gammelt skrin til malerundstyr, og tingene lå stadigvæk deri da jeg købte det. Jeg har beholdt det af det jeg kunne bruge, som f.eks. nogle fine små flasker hvor der har været terpentinolie og linolie i. De er super fine og kan jo altid bruges til at pynte med et eller andet sted.

smykkekasse

Jeg har fået lidt af hvert puttet i, men har også forsøgt at begrænse mig, så det ikke kommer til at rode alt for hurtigt. Det findes rigtig mange fine træskrin og æsker til diverse loppemarkeder, men for det meste ved sælgerne også hvad de vil have for dem. Jeg slap med 50 kr. for min træskrin, hvilket jeg egentlig syntes er ganske fair.


 træskrin12træskrin3
træskrin2træskrin4
Nomess // Nomess // Applicata // Nordstjerne 
Hvis man er mere til at købe ting fra ny eller bare ikke har tiden til at gå på loppejagt, så findes der heldigvis og nogle virkelig fine træskrin og æsker online, som man kan bruge til smykker eller alt muligt andet for den sags skyld. Jeg har fundet et lille udvalg her, som jeg håber kan inspirerer. Jeg syntes personligt at trææsken fra Nordstjerne er helt afsindig flot – men det kan jo næsten heller ikke blive andet, når man blander to så lækre materialer, som træ og grønt marmor. Hvad opbevarer i jeres smykker i?

– Indeholder affiliate links –