Category

Boligindretning

Category

DIY – sengelamper

Jeg købte for noget tid siden to lamper på et loppemarked, og til at starte på havde jeg ingen idé om hvad jeg skulle bruge dem til, men med hjem, det skulle de! Lamperne er sådan nogle man bruger udenfor, og ses ofte med en form for gitter foran, men disse er uden, og fra starten syntes jeg de havde et super fedt look! Jeg overvejede længe at bruge dem til at oplyse vores gang med, men syntes alligevel ikke rigtigt de passede ind.

sengelampeDIY

Det endte med at lampen her fra House Doctor, gav mig idéen til at bruge dem til sengelamper. Man kan selvfølgelig også bruge dem alle mulige andre steder, men da jeg var så heldig at have to, samt var led og ked af min nuværende sengelampe, så passede det jo perfekt! Jeg smuttede i Silvan for at købe lidt af hvert efter kærstens instrukser, så han kunne få lidt liv i de gamle lamper igen. Jeg har desværre ikke særlig meget forstand på det med at få gamle lamper til at lyse, men så er det jo godt min bedre halvdel har helt styr på den slags! Jeg smuttede også på nettet og fandt nogle dekorative glødepærer, som kunne pynte lidt i de nye sengelamper.

DIYsengelampe

Og resultatet blev i sidste ende sådan her, og nu står de så fint og pynter på mit sengebord – som forresten også er nyerhvervet. Det er ikke meget lamperne er blevet brugt endnu, da det jo heldigvis stadigvæk er dejlig lyst det meste af døgnet, men til vinter bliver de guld værd! Find alle DIY lampe projekter her eller alle bolig DIY projekter her.

Hvilke sengelamper har i der hjemme?

– Indeholder affiliate links –

Kähler vægur

Det er ikke så længe siden jeg skrev og viste en række forskellige vægure frem her på bloggen, men jeg glemte helt at få et Kähler vægur med i samlingen. Jeg lagde mærke til et af deres ure hos en veninde forleden, og syntes faktisk det var ganske pænt.

Jeg må indrømme at det er få ting fra Kähler der falder i min smag, men det handler nok mest af alt om at det er blevet så populært, at det er at finde i alles hjem. Det betyder jo selvfølgelig bare at de har fat i den lange ende, og jeg tror skam heller ikke jeg ville sige nej tak, hvis jeg nu en dag skulle få noget forærende af mærket Kähler, men jeg tror dog aldrig selv jeg kommer til, at spendere penge på nogle af deres produkter.

Kähler vægur1 Kähler vægur2 Kähler vægur3 Kähler vægur4

Sort // Gul // Hvid // Mint

Kähler vægurerne findes i en masse dejlige farver, og selvom jeg stadigvæk leder efter et vægur til køkkenet, så er dette heller ikke det helt rigtige.  Jeg kan jeg bestemt godt forstå hvorfor man kunne have lyst til at investere i sådan en sag her, og det er også et af de produkter fra Kähler jeg syntes bedst om.Ligesom alle andre produkter fra Kähler, er væguret her også lavet i keramik, hvilket gør det meget anderledes end mange andre vægure på markedet. Udover man kan vælge sit Kähler vægur i nogle dejlige og rare farver, kan man også vælge mellem to størrelse – og som i kan se herover er designet heller ikke helt ens på de to. Prisen er der heldigvis også lidt forskel på, så alle kan være med! Hvilket Kähler vægur er jeres favorit? Jeg kan personligt godt li’ den lille udgave, hvor der er mindre tal på, men hvilken farve det skulle være, er jeg ikke så sikker på.

– Indeholder affiliate links –

Flotte brødkasser

Jeg er den heldige ejer af den flotteste gamle retro brødkasse, jeg har fundet på Århus kræmmermarked sidste sommer. Selvom den stort set aldrig bliver brugt til brød, så er den uundværlig i vore lille køkken – den er nemlig fyldt med alverdens ting, der ikke lige passer ind andre steder.

Det var lidt af et tilfælde jeg så brødkassen til markedet, for det er ikke noget jeg normalt ville kigge efter, men brødkasser er faktisk ret så praktiske, og i dag ville jeg aldrig kunne en. Jeg købte min for sølle 40 kr., hvilket virkelig var et scoop! Siden har jeg set flere ganske flotte brødkasser på diverse loppemarkeder – dog har de været en smule dyrere end mit røverkøb!

brødkasser5 brødkasser10 brødkasser7brødkasser6
PLINT // RIG-TIG // Alessi // Fenomen
Alle kan jo ikke være lige så brand heldige som mig, og derfor har jeg kigget lidt efter hvad  der egentlig findes af brødkasser på nettet, og faktisk fundet et ganske fint udvalg hvis jeg skal sige det selv. Min egen brødkasse er orange med tre hvide prikker, og selve modellen minder meget om den fra PLINT. Jeg syntes den er super praktisk fordi det er muligt at stille nogle få små ting ovenpå den også – hvilket virkelig er et plus når man har så lille et køkken som vi har.

brødkasser4brødkasser9 brødkasser8brødkasser1
brødkasser3brødkasser2  
Wesco // Koziol // Trip Trap
Fenomen // VIPP // Fenomen
Hvis jeg selv skulle købe en brødkasse, ville jeg havde svært ved at vælge, men jeg syntes dog den gule fra Wesco er ret så fed! Jeg kan godt lide at brødkasser er farvestrålende og gør lidt opmærksomme på sig selv, og derfor har jeg også valgt en del af dem her. Selvfølgelig er det også muligt at få en mere neutral brødkasse, hvis det er det man foretrækker. Jeg syntes personligt et træbrødkassen fra Trip Trap er flot og tidsløs – og jeg er sikker på at det er en brødkasse man vil blive glad for i rigtig mange år! Har i en favorit – eller er de der brødkasser slet ikke noget for jer?

– Indeholder affiliate links –

Flotte vægure!

Vi har faktisk ikke rigtig noget vægur herhjemme, for vi er begge flittigt brugere af armbåndsure, og så har vi jo selvfølgelig vores mobiler. Hvis vi en dag skulle have os et vægur, bliver det nok mere til dekoration – for specielt nødvendigt er det faktisk ikke.

Det skulle dog lige være i køkkenet, for jeg er faktisk ganske god til at glemme, hvornår jeg sætter diverse ting ind i ovnen. Med tiden er jeg blevet god til at vurderer hvornår maden skal tages ud igen, men nogle ting som f.eks. kød, er det jo ikke altid så ligetil. Desværre er vores køkken ikke verdens største, men hvis jeg ender med at finde et vægur jeg kan li’, skulle jeg nu nok kunne finde plads til det et eller andet sted.

vægure7  vægure5
vægure2vægure8
Present Time // Karlsson // Menu // Alessi
Jeg har fundet lidt forskellige vægure frem, som jeg i hvert fald personligt, syntes er ret så fine. Nogle af dem falder selvfølgelig mere i min smag end andre, og overraskende nok kan jeg faktisk virkelig godt lide det nye grønne marmor ur fra Menu. Jeg siger overraskende nok, fordi jeg ellers ikke er særlig meget for hele marmortrenden, men lige den grønne marmor her, er jeg faldet pladask for. Prisen er desværre også en anelse mere end hvad min SU kan række til, men flot, det er det virkelig! Et lidt mere budgetvenligt vægur kunne f.eks. være det hvide fra Alessi, og selvom det ikke er mit første valg, ligger det sig som en stærk efterfølger.

vægure6  vægure1
vægure4vægure3
Ferm Living // House Doctor // Stelton // Normann Copenhagen
Selvom det ikke er livsnødvendigt, og på ingen måde den ting der står øverst på listen over ønsker til hjemmet, så har jeg hele sommeren gået og smugkigget lidt på diverse loppemarkeder efter et vægur til netop køkkenet, men uden held. Jeg havde nemlig en idé om, at jeg rigtig gerne ville have et retro ur af den ene eller anden slags. Men efter at have surfet rundt på diverse boligsider, er jeg begyndt at hælde lidt mere mod et nyt et af slagsen. Hvis det ikke bliver uret fra Alessi, kunne det lidt anderledes træ vægur fra House Doctor også være en fremragende mulighed, og prisen gør det faktisk en smule mere attraktivt! Har i nogle vægure hjemme hos jer?

– Indeholder affiliate links –

Muuto sofabord

Jeg har før skrevet om bl.a. House Doctor sofaborde, men de er jo heldigvis ikke det eneste brand der laver nogle rigtig lækre af slagsen. Muuto har ganske vist kun fremstillet et enkelt sofabord indtil videre, men jeg syntes altså også det er noget så fint!

Muutosofabord

Muuto

Det  Muuto sofabord jeg snakker om er det lille fikse her. Bordet har fået navnet Around, og som i kan se på billedet fås det i to forskellige størrelser. Jeg syntes personligt bedst om det store, fordi det lille, for mig, minder mere om et sidebord, på grund af des størrelse. Der er jo selvfølgelig forskel på hvor meget plads vi har foran sofaen hver især, og desuden også hvor meget man bruger sit sofabord – så det er nok ikke helt dumt med forskellige størrelser, at vælge imellem. Og det er egentligt heller ikke fordi jeg har så meget plads at gøre godt med herhjemme!

Som i kan se findes det også i flere forskellige farver, hvilket jeg personligt syntes er skønt. Jeg er bestemt ikke farveforskrækket når det gælder min boligindretning! Bordet findes i gul, eg, sort, grå og ask – og selvom det kun er den gule der er rigtig skrald på, så syntes jeg faktisk også de andre farver og trætyper gør det ganske godt. Kunne i finde på at købe jer et Muuto sofabord?

– Indeholder affiliate links –

Alternative sengeben

Jeg har altid haft de der helt almindelige meder fra Jysk under min seng. Jeg købte dem sammen med sengen og har aldrig rigtig fået mig taget sammen til, at finde på noget mere interessant at bruge som sengeben.

Jeg har altid syntes at paller ville være det fedeste at bruge, men de er ikke super nemme at få fat i, og så er der heller ikke rigtig plads til noget opbevaring under sengen. Hvis jeg kunne, ville jeg bestemt gerne være fri for ting og sager gemt væk under sengen, men den tid kommer nok, når vi engang flytter i noget større. Derfor faldt valget på noget der var langt nemmere at få fat på, samtidig med at det gav mulighed for lidt opbevaring..

alternative sengeben1

… nemlig betonfliser! Jeg var meget i tvivl om resultat blev godt, da jeg  stod og kiggede på fliserne nede i havne, men jeg er faktisk ganske tilfreds med det nye look – og om ikke andet er det i hvert fald 100 gange pænere end de kedelige meder! Vi valgte at ligge betonfliserne med den meget rå side ud af, men man vil også sagtens kunne vende dem, hvis man syntes de er flottere helt lige og afskåret.

Betonfliser og paller er på ingen både det eneste man kan bruge som sengeben – det er nærmest kun din fantasi der sætter grænser! Der findes flere helt vildt fine idéer til et peppe sin seng lidt mere op, ved hjælp af nogle funcky sengeben, og jeg har surfet lidt rundt på nettet, for at se hvad andre har fundet på.

Flere af dem ville jeg aldrig være kommet på selv – som f.eks. bøgerne, og selvom det er lidt alternativt, syntes jeg virkelig det ser godt ud! For nu er jeg meget glad for mine nye sengeben, men måske jeg skulle forsøge mig med et af disse sjove påfund, hvis jeg en dag skulle blive træt af at have betonfliser under min seng. Hvis man ikke har lyst til den helt store omvæltning, kan man jo også vælge at købe et par nye sengeben og male dem – det syntes jeg der er ganske fine eksempler på også. Hvad bruger i som sengeben?