Category

Boligindretning

Category

Uhhh en sækkestol!?

Jeg har altid syntes sækkestole har været helt fantastiske og det har været et ønske siden jeg var ganske lille at få sådan en basse. I de sidste mange år, har mangel på plads forhindret det, men da jeg flyttede ind hos min kæreste, tænkte jeg at nu måtte tiden da være. Vores lejlighed er nemlig noget af det største jeg har boet i før. Men hold da fast hvor kan man også hurtigt få fyldt nogle kvadratmeter op, når man får alle sine ting samlet!

 -Se det stort udvalg af flotte sækkestole lige her –

Jeg har virkelig ingen anelse om hvor jeg skulle placere en sækkestol, men hvis det er en ting der bliver ved med at stå højt på min ønskeseddel, er jeg sikker på jeg nok skal finde plads til en, en dag. Min mor har en skøn stor rød Fatboy sækkestol i sin stue, og den slænger jeg mig altid i når jeg besøger hende. Men hvis jeg skal være ærlig, syntes jeg egentlig Fatboy sækkestole er sådan lidt for hårde i det. Selvfølgelig er det vigtigt med noget robust stof der holder i mange år, så hele ens stue ikke bliver fyldt med kugler efter kort tid, men jeg syntes personligt en sækkestol skal være blød og behagelig, så man virkelig kan slænge sig i den.

Jeg har derfor kigget lidt på, hvad der ellers findes på markedet. Til min overraskelse findes der en hel del forskellige sækkestole, både i sjove forme og farver, og flere af dem kunne jeg virkelig godt smide mig i! Som i nok kan se er der smuttet en enkelt Fatboy sækkestol med – men det er simpelthen fordi, jeg syntes farven er SÅ skøn! Hvad siger i til sækkestole? Go eller no go?

sækkestol2sækkestol9sækkestol5 sækkestol4
SACKit // SACKit // Roommate // Fatboy
En af de sækkestole jeg faldt pladask for, da jeg skulle lave indlægget her, er den flotte Cobana Lounge Chair fra SACKit – den er da noget så lækker, og skiller sig virkelig ud fra de andre! Jeg ville elske at få lov til at sidde i den et eller andet sted, så jeg kan mærke om den er præcist ligeså lækker at sidde i som det ser ud til, men det er jeg nu næsten sikker på! Modellen RETRO it kan fås i forskellige stoftyper og farver, og jeg kunne klikke dem alle hjem i et snup tag! Når man kigger efter sækkestole er mærket Sack it virkelig ikke et man kommer udenom – og de laver virkelig nogle skønne af slagsen. Jeg har lidt overvejet deres virkelig praktiske model ANYWHEREit (som er en udgået model),som jeg også har valgt at tage med her. Denne type sækkestol kan både bruges inde og ude og i min bog er det jo bare genialt! Jeg har skrevet meget mere om dette vidunder lige her.

sækkestol8 sækkestol6
sækkestol7 sækkestol1
TERAPY // Trip Trap // DEPARTMENT // SACKit
Hvis det ikke skulle være den flotte RETROit, som uden tvivl er favoritten, så kan jeg også ret godt li’ formen på den grå fra DEPARTMENT. Farven æder jeg ikke lige råt, men selve formen tror jeg ville se ret godt ud i et hjørne af stuen. Det eneste jeg er lidt i tvivl om ved den type sækkestol, fremfor den ’normale’ model er om man føler at man ligger helt nede på jorden? Hvis i ikke allerede har en lækker sækkestol derhjemme til at slænge jer i, hvilken af disse ville i så klikke hjem?

– Indeholder affiliate links – 

Gubi barstol

Vi har et barbord som spisebord herhjemme, og derfor selvfølgelig også barstole. Vi valgte den lidt billige løsning med stole fra Ikea da vi flyttede ind, men som jeg har skrevet om før lige her, kunne jeg på sigt godt tænke mig nogle lidt lækrere barstole, og der kunne en Gubi barstol, være et fremragende bud.

Jeg hørte første gang om mærket Gubi, da min veninde købte deres super fine lamper til at have over hendes spisebord, og siden er jeg stødt på mærket mange andre steder, og flere af deres designs syntes jeg virkelig godt om. Foruden deres fine barstole og lamper fremstiller de også spejle, borde og andre former for stole, men en af mine favorit ting fremstillet af Gubi er nok denne skønne sofa.

gubibarstol1 gubibarstol2  gubibarstol3gubibarstol4
1 // 2 // 3 // 4
I mit sidste indlæg om barstole havde jeg også den fine røde Gubi barstol ved navn Nagasaki med, men den er efter min mening også bare noget så flot. Det eneste der forhindrer mig i at spæne ud og købe den, er at der intet ryglæn er på. Det er nok bare en vanesag, men både min kæreste og jeg foretrækker altså en barstol med et ryglæn. Derfor er jeg også begyndt at hælde mere til den originale Gubi barstol, med det lille ryglæn. Barstolen kan fås i flere forskellige farver, men jeg er blevet lidt hooked på udgaven i ser herover. Jeg har ingen anelse om den er god at sidde i, men mon ikke? Den ser i hvert fald sådan ud, men jeg ville nok have det bedst med lige at prøve den i en fysisk butik inden den bliver klikket hjem. Er der nogle af jer der kender til, eller måske selv ejer en af de fine barstole fra Gubi?

– Indeholder affiliate links –

DIY – gulv kuglelampe

Jeg har lampe flip for tiden –  og selvom vi på ingen måde mangler flere lamper herhjemme, bliver jeg ved med at købe flere. Heldigvis er min kæreste meget forstående og for det meste ligeså vilde med mine små projekter, som jeg selv – så nu håber jeg bare ikke i har fået for meget, af alle mine lamper!

Jeg fik idéen til denne kuglelampe, forrige gang jeg var på Ingerslev for at handle lopper. Jeg fandt nemlig en super fin og anderledes lampe, men fik den til min store ærgrelse ikke med hjem. Jeg var lidt i tvivl om pris og hvor den lige skulle passe ind i lejligheden, og inden jeg fandt ud af hvor fed jeg egentlig syntes den var, havde en anden heldig århusianer gjort sig et rigtig godt loppefund. Lampen var en stor hvid plastik kuglelampe med en enkelt pære inden i, som skal stå på gulvet.

DIYlampe1

Jeg havde opgivet alt om at få fingrene i lampen, eller bare noget der lignede lidt, men da jeg så forleden var et smut forbi Loppehuset, fik min kæreste en fantastisk idé. Hvorfor ikke bare lave en kuglelampe selv?! I Loppehuset har de nemlig et væld af lamper og lampeskærme, og jeg har før været rigtig heldig med at finde anderledes og sjove projekter, især i deres lampeafdeling bl.a. denne fine sag. Vi fandt denne kæmpe glas lampeskærm og en juletræskæde, og vi endte med at kun slippe 20 kr. alt i alt!

DIYlampe2

DIYlampe3

Projektet var jo egentlig ligetil. En smule rengøring og så ellers bare kæden ind i kuglen og så sætte kuglen på gulvet – og vupti en helt ny lampe! Kuglelampen lyser ikke særlig kraftigt, men den giver det hyggeligste lys til de sene aften timer, og jeg glæder mig især til vinter, hvor jeg tror den bliver helt uundværlig! Jeg håber det er til at se på billederne, selvom de desværre ikke blev helt så tydelige i mørket, som ønsket. Har i også et eller andet med lamper, eller er det kun mig?

Sengetæppe

Jeg ejer ikke et sengetæppe og er faktisk også lidt i tvivl om jeg ville få sådan et brugt. Jeg kan såmænd godt lide idéen om at gemme sit sengetøj lidt væk og pynte sengen med et fint sengetæppe og evt. nogle puder – det præsentere ligesom ens soveværelse bedre. Og mon ikke også jeg får mig snøvlet til at lægge det over, hvis jeg ellers finder et sengetæppe jeg syntes rigtig godt om?!

Jeg har ærlig talt ikke lagt særlig meget mærke til, hvilke sengetæpper der findes på markedet – faktisk er det nok kun et af sengetæpperne fra HAY der lige har fanget min opmærksomhed, fordi min søster ønskede sig sådan et forrige jul, og jeg har flere veninder der ejer et. Jeg har derfor kigget lidt rundt på nettet, for at se om der er nogle sengetæpper, der måske kunne falde i min smag.

sengtæppe7 sengtæppe6 sengtæppe5 sengtæppe3sengtæppe4 sengtæppe1
Ferm Living // OYOY // Ferm Living
Normann Copenhagen // OYOY // Ferm Living
Det var faktisk ikke super mange af slagsen jeg fandt i min søgen, men jeg syntes til gengæld de alle er ret så fine. Især det grå stribet fra OYOY kunne jeg godt se, pryde min seng. Om jeg så kan få overbevist min bedre halvdel på at bruge lidt skejser på et sengetæppe, det er så en helt anden side af sagen. Man kan i princippet jo også sy sig et sengetæppe selv, men med prisen på stof og mine sy kundskaber, tror jeg nu vi vil blive mere tilfredse med at købe et. Hvis det ikke skulle være det grå stribet er jeg også lidt en sucker for Ferm Livings mønstre, og jeg syntes bestemt det nye Arrow i farverne rosa, marmor, sort og grå gør det godt. Har i et sengetæppe hjemme hos jer?

– Indeholder affiliate links –

Indretning med dekorations bogstaver

Jeg er vild med idéen om at bruge dekorations bogstaver i min indretning – gerne nogle rigtig store rustikke træ bogstaver hvor malingen skaller af, eller nogle fede neon bogstaver med lys i! Jeg har ikke endnu fået erhvervet mig nogle bogstaver af den eller anden art, som jeg kan bruge i min egen lejlighed, men i kan tro det kribler i fingrene efter, at gøre et godt fund! Hvad syntes i om at indrette med dekorations bogstaver, af den ene eller anden slags?

decorationsbogstaver18

decorationsbogstaver15

decorationsbogstaver6

decorationsbogstaver9

Jeg har før faldt over fede neon bogstaver på loppemarkeder, men desværre ved de fleste jo også godt hvad de vil have for dem! Jeg har flere gange fundet bogstaver der var beregnet til, at skulle have lys i sig, men hvor indmaden har været så smadret, at det ville kræve en del at istandsætte. Jeg regner personligt med at benytte mig af en lyskæde evt. med batterier, for både at komme udenom problemer med gamle fatninger eller besværlige neonrør, samt undgå ledninger der stikker ud – da jeg godt kunne finde på at hænge det på væggen.

decorationsbogstaver7

decorationsbogstaver17

decorationsbogstaver16

decorationsbogstaver12

Det er faktisk ganske få træbogstaver jeg har set på diverse loppemarkeder, og ofte syntes jeg de er alt for små og nye til jeg vil indrette med dem. Heldigvis er vi jo alle forskellige, og der findes virkelig mange derude der har fundet en fed måde at indrette med træ bogstaver, også af nyere dato.

decorationsbogstaver2decorationsbogstaver4
decorationsbogstaver3
decorationsbogstaver5decorationsbogstaver1
House Doctor // House Doctor 
House Doctor // House Doctor // Okholm
Hvis i ligesom mig godt kunne tænke jer at smide lidt dekorations bogstaver ind hjemme hos jer, og ikke har tid til at jagte de gamle og slidte slags på diverse loppemarkeder, så findes der heldigvis en hel del fine dekorations bogstaver, man kan bruge i sin indretning hos de diverse danske og udenlandske brands. Jeg har fundet lidt af dem jeg syntes bedst om lige her. Har i indrettet med dekorations bogstaver hjemme hos jer? Smid endelig et billede på min Facebook – ville elske at se hvordan i indretter med bogstaver!

– Indeholder affiliate links –

Gyngestole

Vi har en krog i soveværelset hvor vi rigtig godt på sigt, kunne tænke os at få en rigtig flot og lækker stol! Vi har snakket lidt frem og tilbage om, om det ikke skulle være en gyngestol – for vi syntes begge to at gyngestole kan være noget så lækre at sidde i.

Der kommer nok til at gå en rum tid før vi bestemmer os for den helt rette stol, men imellem tiden kan jeg jo godt drømme mig lidt væk. For hvis vi havde nok penge at gøre med – kunne jeg snildt finde på at klikke en af de her basser hjem til os.

gyngestole5   gyngestole8
    gyngestole4 gyngestole7
Magis // Kartell // Trip Trap // Wegner
Der findes et væld af forskellige gyngestole – og selvom jeg syntes de gamle og traditionelle af slagsen har en hel speciel charme, er der altså også et eller andet over de lidt anderledes, moderne og funcky versioner. En der virkelig overraskede mig var gyngestolen fra Magis! Jeg har ingen idé om den er komfortabel at sidde i, men flot det er den! En anden lidt utraditionel gyngestol jeg syntes godt om er den lave fra Trip Trap, dog tror jeg mere jeg syntes den passer på en terrasse frem for i et soveværelse.

gyngestole6  gyngestole1
gyngestole2 gyngestole3
Stingray // Liva // Wegner // Wegner
Jeg tror mest af alt jeg godt kunne tænke mig en gammel og lettere slidt gyngestol fra et loppemarked et eller andet sted, men desværre er det jo ikke sikkert jeg nogensinde finder sådan en. Den sorte Wegner gyngestol er nok den der kommer tættest på min drømme gyngestol. Gyngestolen designet af Wegner kan fås både i eg, bøg og i sort, som jeg har taget med her. Jeg har på ingen både besluttet hvilken en af dem der er min favorit, men tror nu jeg hælder mest til en i træ. Drømmer i også om en gyngestol?

– Indeholder affiliate links –