Category

Boligindretning

Category

Magis stol

Min kæreste og jeg snakker om en dag at få en stor og lækker designer stol, men da de jo for det meste koster kassen, har det desværre nok ret lange udsigter. Jeg har dog alligevel ikke kunnet dy mig for, at kigge lidt efter hvad der findes på markedet, indenfor netop denne kategori.

I forbindelse med det, faldt jeg den anden dag over denne sjove Magis stol. Den er simpelthen så sjov og anderledes, at jeg blev nødt til vise jer den.

Magis stolFå mere information om den unikke stol lige her

Ja jeg tænker snurretop – gør i ikke også? Jeg har ingen idé om Magis stolen overhovedet er behagelig at sidde i, men unik det er den godt nok! Jeg syntes den er super flot lavet, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at se den i virkeligheden og evt. prøve den en dag. Jeg tror desværre ikke min kæreste syntes det en den slags stol vi på sigt skal have, og jeg er i bund og grund nok også enig med ham, men jeg syntes stadig denne Magis stol er noget helt for sig selv. Og denne ville virkelig kunne sætte et fedt præg, på ens boligindretning. Hvad syntes om den sjove Magis stol? Fed eller måske lidt for speciel?

DIY – Æblekasse reol

Jeg har været så heldig at få smidt en masse æblekasser i hovedet, og efter inspiration på Pinterest, har jeg valgt at ’bygge’ mig en reol af dem. Jeg er vild med det slidte træ, der står vildt godt i kontrast til de hvide vægge. Syntes i ikke gamle æblekasser er fede?

Desværre var en af kasserne malet i, efter min mening, en ikke særlig flot farve, og jeg blev derfor ret hurtigt enig med mig selv om, at den skulle males. Jeg havde allerede en kobber spraymaling liggende der skulle have været brugt til en spisebordsstol, men da planerne ændrede sig i sidste øjeblik, lå den bare og ventede til et andet formål. Så jeg gik i gang med at male æblekassen kobber til vores DIY reol projekt.

Æblekasserne som blev benyttet til DIY reol

Desværre var det meget svært at få dækket den lyserøde farve hundred procent, og derfor har kassen en lidt lyserødt skær. Noget jeg ærgrede mig rigtig meget over til at starte med, og overvejede at smutte i Silvan og købe mere maling, men da jeg først fik ’samlet’ reolen…

Færdige projekt af DIY reol

… syntes jeg faktisk det så super godt ud! Æblekasserne kan jo stables præcis som man har lyst – så man få lige den reol man ønsker. Min ser sådan ud lige nu, men er sikker på at jeg nok skal komme til at rykke rundt på den. Hvad syntes i om min æblekasse reol?

Walk in

Jeg har altid drømt om et walk in – ja hvem fanden har ikke det?! Jeg har dog altid regnet med at det først blev til noget, når jeg engang fik min egen lejlighed, og kunne gøre helt som jeg havde lyst til, men nu er rørene købt og jeg gir det et go!

Som i ved flyttede jer ind hos min kæreste i julen, og vi fik egentlig inden for de første uger ret godt styr på det et meste af lejligheden, bortset lige fra vores ekstra værelse. Det har indtil nu været lidt af et rodeværelse, men i går fik jeg rørene ind af døren og i aften går vi sving med at få hængt dem op. Planene er at værelset bliver walk in slash kontor, og jeg ser virkelig frem til at få gjort noget ved det…

…. For lige nu ser det sådant ud! En smule rodet ja, for alle de ting vi ikke lige vidste hvad vi skulle gøre af, er endt herinde. Vi går i sving og håber på et rigtig fedt resultat. Glæder mig til at vise jer mit nye walk in – når det forhåbentligt snart er færdigt!

DIY – loftslampe

Siden jeg i efteråret skrev indlægget om min drømmestue, har jeg haft dette DIY projekt i tankerne, men først nu har jeg fundet den helt perfekte loftslampe til det. I indlægget om min drømmestue, fablede jeg om den smukkeste loftslampe fra Bloomingville – og selv om jeg stadigvæk er helt forgabt i den, vidste jeg med sikkerhed at jeg aldrig kom til at bruge SÅ mange penge på en loftslampe! Og derfor har jeg her i weekenden lavet min egen udgave.

DIY-loftslampeJer der følger med på Instagram lagde måske mærke til billedet af dette vidunder der kom op i lørdags. For at sige det mildt er den ikke lige just min stil, og sælgerne kiggede også lidt mærkeligt på mig, da jeg spurgte til den. Han kunne jo selvfølgelig ikke vide, at det var det der gemte sig under stoffet jeg var interesseret i!

DIY-lampe

Da jeg fik den ind af døren, gik der ikke længe for det fine blomstrede stof, og de tilhørende brune frynser røg af. Og indenunder gemte sig det flotteste stel! Så gik jeg ellers bare i gang med malerpenslen – jeg vil dog helt klart anbefale spraymaling, hvis nogen giver sig i kast med noget lignende. Det tog nemlig sin tid at få det malet, men det sneede og jeg var utålmodig – og jeg er mere end tilfreds med resultatet!

loftslampeDIY

DIYLampeHer er det endelig resultat – hvad syntes i? Jeg er mere end tilfreds med min nye loftslampe – og den var næsten ikke en gang tør, før jeg nærmest tvang min kæreste til at hænge den op. Fatningen og ledning er fra en anden loftslampe, da det passede så godt i både farve og længde, og pæren lånte jeg fra en lampe jeg endnu ikke har fundet en plads til. Lejligheden begynder så småt og tage form, og indtil nu er jeg meget glad og tilfreds med mit nye hjem! Se alle vores andre DIY lamper her.

Drømmen om en ny sofa

Allerede inden jeg flyttede ind hos min kæreste, drømte jeg om at han skulle have en ny sofa. Det er er egentlig ikke fordi den han har, er sådan helt ubeskriveligt grim(men køn er den heller ikke vel?!), men den kradser simpelthen bare så meget! Når jeg bruger den er det altid med min dyne som underlag – for mig tager det lidt idéen af en sofa, hvis man ikke kan sidde og hygge i den. Hvis jeg havde pengene stod der allerede en splinter ny sofa i stuen, men jeg kan vist godt drømme videre. Jeg kunne selvfølgelig gå i gang med at sparre op, men med de fremtidsplaner vi har lige pt. om på sigt at skulle bo i udlandet i en periode, er det også dumt at gå ud og investere i sådan et stort møbel. Planen er derfor at se om vi ikke kan få fingrene i en brugt sofa, til ikke alt for mange penge – så muligheden for at lade den stå når vi engang flytter, er der. Jeg har været på jagt på diverse købssider på nettet, men har desværre ikke været heldig endnu, men mon ikke der dukker en op en dag. Indtil da drømmer jeg videre om en flot ny sofa – går i også og drømmer om et eller andet nyt og lækkert til boligen?

Sofa

Kunst i hjemmet

Har haft to rigtige lange, men virkelig hyggelige dage med dimission, afslutningsfest med klassen og diamant bryllup, så jeg har slet ikke haft tid til bloggen, selvom jeg egentlig har en masse indlæg klar til jer (i hvert fald på den øverste etage). Dagen i dag er gået med en masse praktiske gøremål, og først nu har jeg fået sat mig ned på med mac’en på skødet. Hvad har i brugt jeres weekend på?

I løbet af efteråret deltog min kæreste og jeg både i Edition og Finders Keepers, og til begge dele købte vi en masse fint kunst til væggene. Det hele er desværre ikke kommet op endnu, men størstedelen er ved at være på plads, og derfor syntes jeg da lige i skulle se lidt billeder – fortæl mig endelig hvad i syntes!

Plakater1

plakater2

plakater3

plakater4