Da jeg var færdig med min eksamen i går og havde været ude og spise frokost med min dejlige kæreste, fik jeg lyst til at være lidt kreativ. Det endte med, at jeg fandt skærebræt og kniv frem – som ellers har lagt på hylden i mange år.
Da jeg var yngre kunne jeg godt lide, at skære forskelligt julepynt i karton, der kunne hænge rundt omkring på mit værelse. Jeg har stadigvæk en del af det, men tænkte, at tiden var inde til at lave noget nyt!
Det tog ikke mig ikke længe at finde motivet, da snekrystaller jo er noget der ligger mit hjerte nært. Jeg fandt et par billeder på nettet og rettede dem til som jeg ønskede så jeg kunne bruge dem som skabeloner og gik så ellers i gang med kniven.
Simpelt og nemt julepynt, som ser virkelig godt ud på de helt bare grene, som jeg har ’lånt’ nede fra parken. Selvom man ikke er vant til at skære i pap, så er det bare super nemt og noget de fleste godt kan klare. Jeg brugt fem forskellige skabeloner, for at få lidt variation. Hvis i selv skulle få lyst til at kaste jer ud i det, så har I mulighed for at downloade skabelonerne lige her. De varierer lidt i sværhedsgrad alt efter hvor meget erfaring og tålmodighed man lige har. De skal justeres i størrelsen alt efter jeres ønsker, printes ud, klippes til, klipses fast på et stykke hvidt karton og så er det ellers bare med at skære. Rigtig god fornøjelse!