Så er det blevet tid til endnu et besøg her på bloggen og i dag er det Julies tur, til at vise og fortælle lidt om hendes flotte tattoos. Byd hende velkommen!
Jeg hedder Julie Aae Moos, jeg er 20 år og bor i Odense. Jeg har altid vidst, at jeg skulle have mig en masse tatoveringer og piercinger. Den første tatovering (papirs flyet) fik jeg på min første ferie alene med min bedste veninde. Jeg var lige fyldt 17, og vi havde talt lidt om at få den første lavet sammen. Vi fandt en tatovør, og bum, så sad den der. Den betyder noget helt specielt for mig.
Jeg fik først den næste, efter jeg var fyldt 18, da den første ikke faldt i så god jord hos min mor. Sidenhen er der kommet yderligere 16 blæktegninger til på min krop. De første jeg fik lavet, er nogen der betyder rigtig meget for mig. Specielt hjerterne, som er til minde om min oldemor, farmor og bedstefar. “Family isn’t defined by blood” er til ære for min familie, kompasset er fra da jeg mødte min biologiske far første gang. Og så har jeg alle mine søskende på overarmen.
Tatoveringer er for mig en måde at udtrykke mig på. Jeg er i gang med en uddannelse som entreprenør og designmanager, som giver mig adgang til den design-verden jeg gerne vil ind i. Den branche giver mig friheden til, at udtrykke mig på den måde jeg gerne vil.
Jeg er ikke så meget for tatoveringer i ansigtet og på hals, hænder og fødder, da jeg godt kan lide, at det er muligt at skjule dem. Dog skal jeg ikke kunne udelukke, at der måske kommer et par små enkle streger på en finger eller to engang.
Det har været svært at finde et helt normalt fritidsjob ved siden af studiet på grund af alle mine tatoveringer. Men de er en del af mig og min måde at udtrykke mig på. Jeg fortryder ikke en eneste af dem, da de alle sammen minder mig om en bestemt tid i mit liv.
Hvad er din næste tattoo?
Næste projekt er helt sikkert at komme videre med armen, som gerne skulle ende ud i et helt sleeve på et tidspunkt. Hvad motiverne skal være, ved jeg ikke endnu. Jeg er gået rimelig hårdt til den med hensyn til tatoveringer de seneste par måneder, så jeg tror, jeg tager mig en lille pause (hvilket jeg inderst inde godt ved ikke kommer til at ske).
Min familie kender mig og ved, at de nok skal regne med, at jeg har fået en eller to nye tatoveringer, hver gang de ser mig. Min mor syntes jeg er tosset og ryster bare på hovedet af mig. Selvom hun ikke var super positiv omkring mine tatoveringer til at starte med, er hun nu selv begyndt at tale om, at hun skal have nummer to.
Tusind tak fordi du havde lyst til at dele dine tattoos med os!
