– Reklame –

Jeg har været skudt i de smukke og stilrene rispapirs lamper fra &tradition, som bærer navnet Formakami, siden jeg så dem første gang! Derfor var mindst én af dem et must i det nye hus. Om jeg finder plads til de andre to modeller, må tiden vise – men mon ikke det kan lade sig gøre, hvis jeg anstrenger mig!

Valget fik manden lov til at tage og heldigvis, synes han også JH3’eren ville være som skabt til den placering, jeg havde udset mig i stuen! Er I mon enige? Jeg er vild med at den kommer til at fungerer lidt som læselampe over stolen, men samtidigt også kan give lidt ekstra lys til resten af stuen, når først de mørkere dage nærmer sig.

Hos Lampemesteren finder I alle de tre Formakami lamper, som den spanske kunstner og designer Jaime Hayon står bag. Lamperne er inspireret af de traditionelle asiatiske rispapirs lamper, men formerne og ringene i sortmalet eg, giver dem et moderne twist – der forener øst og vest. Måske jeg netop er så vild med dem, fordi de minder mig lidt om de hyggelige rispapirs lanterner, som vi især så meget i Vietnam.

Jeg er vilde med alle tre modeller, men herren i huset synes at JH’5eren kom til at minde lidt for meget om en traditionel rispapirs lampe. Det kan jeg godt følge ham i, men jeg synes nu også der er lidt luftballon over den, som vil tage sig meget godt ud i et soveværelse.

&tradition laver rigtig mange fine lamper – og hos Lampemesteren finder I et stort udvalg! Hvis jeg skal være helt ærlig, så er der faktisk ikke så mange af deres andre lamper, der tiltaler mig. De er lidt for stilrene til min smag. Selvom min nye Formakami lampe jo egentlig også har et meget rent udtryk, så er både formen og materialevalget bare så spændende og anderledes!

Jeg glæder mig til at vise jer endnu mere fra mit nye hjem – og dele tankerne bag valgene med jer!

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment