Loppemarked for et godt formål

Sidste weekend afholdte Sankt Anna Gade Skole loppemarked – jeg tog et smut forbi med en veninde om søndagen. Jeg elsker loppemarkeder, og når overskuddet går til udsatte unge i Aarhus og et bydels- og skole projekt i Kenya, bliver man jo nødt til at købe noget! Loppemarkedet var ikke særlig stort, men virkelig hyggeligt og i et af lokalerne havde de arrangeret en lille café, hvor man kunne købe kaffe og kage, mens man lyttede til lidt musik.

Loppemarked lokalerne

Jeg fandt disse to fine loppefund – en flot blå pung jeg betalte 15 kr. for, og en gammel brevvægt jeg kun betalte 5 kr. for. Der var en rigtig god stemning til loppemarkedet, og man kunne tydeligt mærke at afgørende var passioneret omkring projektet.

 Min fund på loppemarked

Loppemarkedet blev arrangeret af Soroptimistklubberne i Aarhus som er en del af Soroptimist International, der er et verdensomspændende netværk af ca. 100.000 selverhvervende kvinder. Netværket har fokus på ligestilling og støtter humanitære formål for kvinder og børn i ind- og udland. Loppemarkedet bliver afholdt hvert år, og jeg vil med sikkerhed deltage i dette hyggelige loppemarked igen til næste år for at støtte et godt formål.

Tattoo – mere pynt?

Mange ser det at få en tattoo som en kæmpe og meget betydningsfuld beslutning fordi en tattoo netop er der resten af livet. Sådan må jeg også indrømme at jeg havde det men den første tattoo, men min opfattelse er blevet rykket en smule – forstå mig ret det er ikke fordi jeg ikke tænker over motiv, placering osv. men nu er det lidt mere som at gå ned og købe sig en dyr accessorize der kan benyttes resten af livet – og når man ved hvor god jeg er til at smide mine smykker væk ville man tænke at det egentlig var en meget god investering! Første gang var det smerten der holdte mig fra det, den spiller stadigvæk en rolle – men pengepungen er den der har det sidste ord.

Jeg har aldrig før forstået udtrykket ” når man først har fået blæk under huden bliver man ved” – men følelsen af at skulle have mere kom utrolig hurtigt i mit tilfælde. Min sidste tattoo som jeg var så heldig at vinde i en konkurrence er ved at være helet og jeg er derfor i gang med at planlægge den næste.

 Tattoo på ribben

 

Placeringen er egentlig på plads, men motivet ikke helt endnu. Jeg har stadigvæk masser af lærred at tage af. Ud fra mine synspunkter skulle man nok tro noget andet, men jeg har faktisk kun 2 tatoveringer indtil videre – dog er de begge lavet inden for det sidste halve år. Jeg syntes det er en fed og anderledes måde at udtrykke sig på og jeg har et tons af ideer.

 

Tattoo af skyline på underarm

(billede fra tumblr) 
 

Jeg besøgte en veninde i Berlin i sommeren og blev imponeret og alle de flotte tattoos folk viste frem. Jeg gik og legede med ideen om at skulle have tattoo -sleeves fordi jeg syntes det er en så gennemført og fantastisk flot måde at udsmykke sig på og i bund og grund passer det egentlig til min stil, men dybest inde er jeg bange for at det bliver for meget og at jeg kommer til at fortryde en dag at jeg fik så mange tattoos, så som det ser ud lige nu vælger jeg bare at fortsætte med enkelte hist og her – men man ved jo aldrig hvad fremtiden bringer.


Warning: compact() [function.compact]: Undefined variable $pagination in /var/www/vinterfryd.dk/public_html/wp-content/themes/cheerup/loop-dynamic.php on line 135

Warning: compact() [function.compact]: Undefined variable $pagination_type in /var/www/vinterfryd.dk/public_html/wp-content/themes/cheerup/loop-dynamic.php on line 135