I dag skal vi hjem og besøge Winnie eller Fr. Løkkegaard, som hun også kalder sig på de sociale medier. I kender måske allerede Winnie og hendes skønne hjem, for hun har nemlig haft boligbloggen Minimized og bruger derfor stadig dette navn på Instagram. Winnie er 31 år og bor i et lækkert hus på 122 kvm med sin kæreste og deres fælles kat Carla.

Jeg har spurgt Winnie om lidt af hvert vedrørende hendes hjem og personlige stil og så har i selvfølgelig også mulighed for at se en masse skønne billeder. Rigtig god fornøjelse!

Hvad betyder dit hjem for dig?

Jeg fristes til at sige alt, men det er måske lidt voldsomt. Min familie, venner og kæledyr kommer nok i første række, men derefter er det klart mit hjem. Det er meget vigtigt for mig, at jeg føler mig godt tilpas og kan slappe helt af. Mit hjem er min base og mit kreative frirum, det er her jeg er MIG og her jeg slapper 100% af. Jeg er nok det man kalder et sensitivt menneske, og bliver derfor meget påvirket af alt hvad der sker rundt omkring mig. Både i- og udenfor mit hjem! Jeg joker ofte med at jeg er lidt autist, for jeg kan ikke klare hvis det roder, at linjer ikke flugter, at der ikke er en rød tråd gennem indretning og jeg kan slet ikke klare hvis der er for mange farver. Jeg bliver vildt stresset og irriteret af det. Når det så er sagt, så er jeg også et meget kreativt menneske med masser af idéer og roder derfor temmelig meget når jeg er i gang i med noget. Måske er det derfor systemer og struktur i skuffer og skabe er så vigtigt for mig, for så er det kun det synlige rod der kan genere. 

Jeg holder utroligt meget af alene tid, uden tv og radio – bare mig, et kreativt projekt, en bog eller lidt nussen rundt i vores hus. Jeg flytter meget rundt, rigtig meget! Jeg har tidligere arbejdet som stylist og indretningskonsulent ved BoConcept, og efter at have haft en hverdag fyldt med kreativ udfoldning bliver jeg hurtigt utålmodig, eller inspireret, og går i gang med lave noget nyt herhjemme. Heldigvis har jeg en meget tålmodig kæreste. Han går også op i at vi bor pænt, men lader oftest mig om indretningen, og kommer kun sjældent med kommentarer hertil. Men modsat mange andre mænd, så ser han faktisk når der sker noget nyt.  

Hvad er det mest underlige i dit hjem?

Det må være mine bøger som jeg har pakket ind i hvidt papir og sat en dymo på med forfatter og titel. For nogen virker det helt sikker underligt, men mine bøger betyder meget for mig, da det er det eneste ”sted” jeg virkelig slapper af, og jeg vil derfor gerne have dem stående fremme. Men som tidligere nævnt har jeg det meget svært ved farver, og bøger er virkelig farverige. Jeg har forsøgt at sætte dem i farveorden, men selvom det hjælper lidt på det, så er det ikke nok. Og så er der jo også lige det at min indre ”autist” også helst vil have at de står i alfabetisk rækkeorden. Så nu er de pakket ind, og det er jeg faktisk rigtig glad for.  

Har du nogle nye projekter/indkøb i ærmerne?

Jeg ønsker mig brændende en ny sofa, men det bliver nok ikke mit først komne projekt. Den vi har, er kun syv år gammel og af god kvalitet, men den har haft et hårdt liv. Den er flyttet tre gange og så har den gennemlevet en del fester og to kattekillinger, der troede at sofaen var en kattebakke og et kradsetræ. Den nye sofa skal være i samme stil og størrelse som den vi har, og formentlig også fra BoConcept igen, bare i cognacfarvet læder. Jeg tror det vil være en flot kontrast til vores meget sorte og hvide indretning. Men med et ældre hus fyldt med drømme og udfordringer tager det lidt tid at få sparet sammen til.  

Hvad holder du mest af i dit hjem?

Puha, der er meget! Men først og fremmest at det er vores. At vi kan gøre hvad vi vil og ikke skal spørge nogen om lov. Derudover er jeg rigtig glad for at vi valgte at renovere det før vi kom rigtig på plads. Vi valgte at lægge nye gulve, male de grå vinduer hvide, det lakerede egetræsfarvede køkken hvidt med ny bordplade og armatur, og så at renovere væggene i hele huset. Det var virkelig hårdt arbejde at dampe fem lag tapet af i et helt hus, i 30 graders varme, og bagefter fuldspartle dem før vi kunne komme filt på. Men det var det hele værd, for det er blevet SÅ flot! Og tror det eller ej, så har det lysnet helt vildt. Det har været et sindssygt hårdt første år her i huset, men nu er vi heldigvis kommet så langt at vi kan nyde det. Så nu har vi et lyst hus, med slidstærke og gennemgående gulve (dvs. ingen fodpaneler i dørene). Det er lidt som at få et blankt lærred man kan gå i gang med at indrette. Det er et hus fra 1975, og selvom vi har renoveret det rigtigt meget har det stadig masser af charme – og det elsker jeg. Det var et bevidst valgt at vi ville bo i et ældre parcelhus på en helt almindelig villavej, og vi har ikke fortrudt det en eneste gang. Træerne er store, huset har patina og masser af sjæl. Og så har vi fået de skønneste naboer omkring os.

Hvordan vil du beskrive din egen stil?

Lys og enkel med en blanding af nyt og gammelt. Jeg bruger rigtig meget energi på at forene vores meget enkle stil med arvestykker og personlighed. Det er rigtig vigtigt for mig at der er sjæl i vores hjem, at vores gæster kan mærke hvem de besøger og føler sig godt tilpas, selvom jeg er til minimalistisk indretning. Så mellem vores nye moderne møbler og accessories gemmer der sig gamle møbler, skæve og slidte figurer eller billeder af bedsteforældre eller en tid vi ikke vil glemme. Alt sammen med historier fra enten min kærestes eller mit liv. Derudover er jeg helt syg med at indrette vores vægge med fede print eller plakater, fotos jeg selv har taget eller citater der giver os værdi i hverdagen.

Tusind tak til Winnie fordi vi måtte kigge med indenfor i dit dejlige hjem – det har været meget inspirerende!