Vi har en hængekøje derhjemme, på terrassen, og jeg elsker den! Den kom op forrige sommer og siden har den været det mest benyttede møbel – i hvert fald i sommermånederne! Selve hængekøjen stammer helt tilbage fra mine teenageår, hvor jeg drømte om at få den op på mit værelse. Den idé var min far dog ikke med på og derfor har den bare ligget i gemmerne siden. Løsningen på vores terrasse er måske ikke den kønneste, men den fungerer og jeg nyder at ligge der og læse, arbejde eller slappe af flere gange dagligt!

hængekøje i haven hængekøjer-2

Kilde: 1 / 2 / 3 / 4 / 5

Min kæreste og jeg drømmer om en kolonihave og noget der med sikkerhed skal være i den, er selvfølgelig en hængekøje i haven. Ja det kunne faktisk være vildt fedt, hvis der både kunne være én inde og én ude. Den vi har nu er ikke så stor og selvom jeg godt kunne tænke mig en større, så nænner jeg nok ikke at skifte den ud. Men med to hængekøjer, er vi jo hurtigt ovre det problem.

En stor flot hængekøje spændt op mellem et par æbletræer ville være helt perfekt, men da man jo ikke altid selv bestemme, hverken hvor mange og hvor, træerne er placeret i sådan en have, må jeg nok have nogle andre tricks i ærmerne. Jeg synes nogle af løsningerne herover er fede og jeg er sikker på, at vi nok skal finde en god løsning, når kolo’en først er i hus!

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment