Hjemme hos Camilla

I dag skal vi kigge indenfor hjemme hos Camilla og i kan godt glæde jer, for hun bor noget så skønt! Camilla har fået hjælp af sin søde svigerinde Sandra, der er selvstændig fotograf til at få tage nogle rigtig lækre billeder af sit hjem – og jeg kan ikke andet end at klappe i mine små hænder, for det ser bare brand godt ud!

900x600px_13 copy 5 900x600px_03 copy900x600px_02Jeg hedder Camilla, er uddannet pædagog og skal fra september tage min kandidat i sociologi på Århus Universitet. Jeg bor med min mand Rune og har to dejlige børn, Lærke og Nikoline på 5 og 3 år. Jeg elsker at forny ting i hjemmet og kan hurtigt blive træt af, at se på det samme i for lang tid. Jeg har en tendens til at handle meget hurtigt på en tanke og det betyder, at der godt kan komme fem forskellige tæpper med hjem, inden det helt rigtige bliver fundet, eller samme væg malet i tre forskellige farver på en uge. Jeg elsker loppemarkeder – jagten på noget helt særligt og den historie tingene har med sig. Når ting i hjemmet er genbrug, bliver de for mig mere levende. Ting må gerne stå rå, som de er…! Jeg er heller ikke bange for f.eks. at male møbler, så derfor ser jeg ofte muligheder i andre folk skrammel. Desuden hader jeg at betale for meget for ting, selvfølgelig på nær hvis det er godt design! Jeg har også en kærlighed for håndlavet ting, især keramik.

Hvordan vil du beskrive din egen stil?

Egentlig meget enkel og ren, da for mange ting over det hele hurtigt bliver rodet i mit hoved. Jeg elsker retro, design (både nyt og gammelt) og så med et råt element indover. Bliver jeg forelsket i en ting, får jeg den som regel til at passe ind, uanset hvilket stil den repræsentere. Næsten alle vores møbler og ting er købt brugt på dba, i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder.

900x600px_12 copy 900x600px_10 copy 23900x600px_11 copy900x600px_05 copy

Hvad er din største boligbrøler?

Når jeg tror, jeg selv lige kan fikse noget som f.eks. at sy eller ombetrække ting -det duer bare ikke!!! Eller da jeg fik ideen, at male den ene væg i soveværelset helt babyblå, sammen med mit daværende lyserøde sengetæppe. Det så meget meget forkert ud. Ja det lignede mest af alt en smølf med hubba bubba tyggegummi.

Hvorfor har du valgt at indrette med så mange forskellige genbrugsfund?

For det første fordi jeg ikke kan lade være med at købe ting på markeder og i genbrugsbutikker. Hvis jeg kan gøre en god handel, så kan jeg sagtens finde på, at købe det uden egentligt, at skulle bruge det! Men brugte ting er også mere levende og fortæller en historie. Og mest af alt, så HADER jeg, at smide ting ud. Så skal folk ikke bruge det, kan det komme hjem til mig og så kan jeg male, slibe eller noget andet – eller også så finder jeg nogen, som kan bruge det. Det skal i hvert fald ikke smides ud! Den holdning passer desværre rigtig dårligt til enkeltheden, som jeg også har brug for, men heldigvis har vi er stor garage!

900x600px_07 copy1 900x600px_01 copy 4 900x600px_04 copy 900x600px_06 copy

Hvor gør du dine bedste køb til hjemmet?

Mange af mine gode loppekøb, er købt i en stor gammel lade ca. fem km uden for Horsens. Laden er fyldt med alt muligt skammel, (vil nogen kalde det) jeg kalder det skatte og priserne er virkelig gode. Hvis jeg derimod skal købe design, så er jeg fan af Jacobsen Plus og Decorate shop i Horsens, eller genbrugsbutikkerne rundt omkring i byen.

Tak fordi vi måtte kigge indenfor i dit dejlige hjem og høre lidt om din passion for genbrug. Det er skønt at vide, at der er andre end mig, der elsker at gå på loppejagt! Hvis i har lyst til at snuse endnu mere rundt i Camillas univers, så smut forbi hendes Insta!

Flotte produkter fra By Wirth

Kender i mon det danske brand By Wirth? Det har ikke været fremme så frygteligt længe, men flere af deres flotte produkter er allerede blevet voldsomt populære, og hvis i spørger mig er det ikke så underligt – for der er virkelig mange flotte imellem!

By Wirths designansvarlige, som også har lagt navn til brandet nemlig – Signe Wirth Engelund har en stor passion for at skabe kreative, men også funktionelle produkter i naturlige materialer og det forstår hun virkelig at gøre til fulde!

by wirth køkkenrulleholder

Hands on køkkenrulleholder

En af mine personlige favoritter er et ret nyt skud på stammen, men den er på kort tid blevet en af deres storsælgere – jeg snakker selvfølgelig om den lækre køkkenrulleholder. Jeg har haft den i hænderne flere gange, for jeg overvejer virkelig om den ikke skal flytte ind herhjemme. Jeg er ikke den store tilhænger af det lyse træ og derfor ville jeg nok vælge den sorte model. Elsker simpelthen kombinationen mellem træ og læder – er i ikke enige?

by wirth magasinholder

Magasinholder

Udover køkkenrulleholderen har By Wirth også kreeret en flot og meget kreativ magasinholder, som har lidt længere tid på bagen. Ja jeg skrev faktisk om den for en rum tid siden i dette indlæg, og jeg tror også det var her, jeg stiftede bekendtskab med brandet for første gang. Elsker at magasinholderen er så unik og giver mulighed for at hænge ens magasiner på væggen. Den ville være helt ideel til vores badeværelse!

by wirth belt

Belt lysestage

Siden jeg skrev indlægget om magasinholderen, er der kommet en masse flotte produkter til og en af dem jeg også har bidt mærke i, er den flotte og meget opfindsomme lysestage belt. Som navnet indikere er det et bælte, som brandet har forvandlet til en lysestage, hvor der kan stå hele fire lys i. Idéen er så simpel og derfor så genial og jeg har overvejet om, man skulle prøve at gøre dem kunsten efter.

by wirth ramme

Wall sticks ramme

Sidst min ikke mindst blev jeg introduceret for et nyt produkt, da jeg ville skrive indlægget her, og det er faktisk gået hen og er blevet en af mine favoritter. Jeg er vild med de mange forskellige rammer der er kommet på markedet fra bl.a. Moebe, Ferm Living osv., men denne ramme fra By Wirth røg ret hurtigt ind på min første plads. Elsker at den er så enkel, men stadigvæk rå på samme tid og jeg er godt nok lige på nippet til at klikke den hjem!

Der findes flere flotte produkter fra By Wirth og skulle i have fået blod på tanden til at se flere, kan i f.eks. kigge forbi her – men pas på, jeg lover ikke at dankortet måske skal frem!


Warning: compact() [function.compact]: Undefined variable $pagination in /var/www/vinterfryd.dk/public_html/wp-content/themes/cheerup/loop-dynamic.php on line 135

Warning: compact() [function.compact]: Undefined variable $pagination_type in /var/www/vinterfryd.dk/public_html/wp-content/themes/cheerup/loop-dynamic.php on line 135