En flot krenit skål?

Jeg har længe syntes rigtig godt om de fine krenit skåle fra Normann Copenhagen, men jeg har desværre aldrig rigtig kunnet retfærdiggøre overfor mig selv, og for den sags skyld også min kæreste, at købe en af slagsen. Både fordi de er lidt pebret, i hvert fald i forhold til mit budget, men også fordi jeg aldrig rigtig har haft en plan for, hvad den skulle bruges til.

Selvfølgelig kan sådan en fin krenit skål bruges til en masse nyttige ting, men jeg ved desværre også bare at den nok kommer til at stå en hel del i skabet, hvis den ikke har ét bestemt formål, og det er den, efter min mening, simpelthen bare for pæn til.

Skål Ø25 // Skål Ø8,4
Efter at være faldet over de fine krenit skåle utallige gange i min surfen på diverse boligsider på nettet, er jeg nu ved at have en plan – for jeg må bare eje sådan en fin krenit skål. Den skal selvfølgelig bruges til frugtskål! Vi har nemlig altid vores frugt stående på sofabordet, og vores nuværende skål er en af de helt billige glasskåle fra Ikea, som jeg faktisk er ved at være godt træt af – så det er jo perfekt! Så er det bare at vælge hvilken farve og model det skal være – og det er nemmere sagt end gjort!

De flotte krenit skåle fra Normann Copenhagen kan nemlig fås i et utal af farver, og det værste af det hele er, at de alle er virkelig flotte! Jeg har ingen idé om hvilken farve jeg skal vælge, men vil gætte på at min kæreste syntes rigtig godt om både en turkis og rød. Har i en favorit blandt alle de flotte farver?

  
Skål Ø16 // Skål Ø12,5
Udover at skulle finde den helt rigtige farve, er der også størrelser at skulle tage stilling til. Man kan nemlig få en krenit skål i flere forskellige størrelser – fire forskellige for at være helt præcis. Jeg tænker lidt at købe enten den største eller den næststørste skål, for at der er plads til en masse frisk frugt. Og så måske faktisk også den mindste, sådan til nødder, vindruer og den slags. Jeg overvejer to både for at få et sæt, men også for at få lidt ekstra plads – og ja så nok allermest fordi jeg så kan vælge to farver, og ikke kun en! Udover en fin krenit skål, så så jeg også, faktisk ved lidt af et tilfælde, at det også er muligt at få et krenit fad fra Normann Copenhagen. Vidste i det?

Fad Ø16 // Fad Ø38
Der findes både et lille og et stort fad – og der er efter min mening lige så fine som skålene. Selvom krenit fadene de er skønne, tror jeg nu jeg er mest hooked på en krenit skål eller to – i hvert fald til at starte på. Der skal lige kigges lidt på kontoerne, men tror nu godt jeg kan finde gysser nok frem til en krenit skål. Er i også blevet lidt fristet?

– Indeholder affiliate links – 

Loppemarked sæsonen skydes i gang!

Det var egentlig meningen dette indlæg skulle på bloggen i går, men slutspurten på min optagelsesprøve er sat i ind, og det kørte bare derud af i går, så jeg glemte det helt. Det er ved at være tid til at loppemarked sæsonen her i Århus tager fat, og allerede i dag kan du kan du gå på jagt efter de gode loppefund. Der er nemlig loppemarked på Bispetorvet i dag fra 10 – 15.30 – så skynd jer afsted!

Jeg får ikke tid til at kigge forbi, selvom det virkelig kunne være hyggeligt i det skønne vejr. Derimod har min kæreste og jeg for længe siden sat kryds i kalenderen til på næste søndag, hvor der er loppemarked på Ingerslevs plads – vores klare favorit! Jeg glæder mig til at komme op og kigge hvad folk har fundet frem fra gemmerne, og jeg håber virkelig vejret viser sig fra sin gode side, for der er ikke noget værre end loppemarked i regnvejr. Hvis du ikke har tid næste weekend, forsætter det weekenden efter både med loppemarked på Ingerslevs plads og i Mølleparken, og selvfølgelig hele resten af sommerhalvåret – god loppejagt alle sammen!

Min tattoo

Da jeg forleden dag skulle afprøve mit nye hjemmebygget fotostudie, tog jeg jo lidt billeder af min kærestes half sleeve. Og da jeg havde fået taget en ordentlig stak billeder af hans arm, lokkede jeg ham da også lige til at tage lidt af mig – eller rettere sagt min tattoo. Jeg har nemlig ikke rigtig fået taget nogle ordentlige billeder af min snekrystal, og egentlig heller aldrig fået den vist her (andet selvfølgelig i logoet). Det er min første tattoo, og jeg er stadig helt forgabt i den!


Warning: compact() [function.compact]: Undefined variable $pagination in /var/www/vinterfryd.dk/public_html/wp-content/themes/cheerup/loop-dynamic.php on line 135

Warning: compact() [function.compact]: Undefined variable $pagination_type in /var/www/vinterfryd.dk/public_html/wp-content/themes/cheerup/loop-dynamic.php on line 135