Category

DIY Lamper

Category

Ny væglampe

Jeg har længe gået med et ønske om en væglampe over vores sofa, da det ikke er helt så hyggeligt at sidde og lyse med sine mobil, når man vil læse lidt om aftenen. Jeg vidste at det skulle være noget enkelt, men kunne ikke rigtig finde noget der var mig på div. boligsider. Men da jeg så denne fine messinglampe til et loppemarked tilbage i efteråret viste jeg lige med det samme, at det skulle være den.

DIY – sengelamper

Jeg købte for noget tid siden to lamper på et loppemarked, og til at starte på havde jeg ingen idé om hvad jeg skulle bruge dem til, men med hjem, det skulle de! Lamperne er sådan nogle man bruger udenfor, og ses ofte med en form for gitter foran, men disse er uden, og fra starten syntes jeg de havde et super fedt look! Jeg overvejede længe at bruge dem til at oplyse vores gang med, men syntes alligevel ikke rigtigt de passede ind.

sengelampeDIY

Det endte med at lampen her fra House Doctor, gav mig idéen til at bruge dem til sengelamper. Man kan selvfølgelig også bruge dem alle mulige andre steder, men da jeg var så heldig at have to, samt var led og ked af min nuværende sengelampe, så passede det jo perfekt! Jeg smuttede i Silvan for at købe lidt af hvert efter kærstens instrukser, så han kunne få lidt liv i de gamle lamper igen. Jeg har desværre ikke særlig meget forstand på det med at få gamle lamper til at lyse, men så er det jo godt min bedre halvdel har helt styr på den slags! Jeg smuttede også på nettet og fandt nogle dekorative glødepærer, som kunne pynte lidt i de nye sengelamper.

DIYsengelampe

Og resultatet blev i sidste ende sådan her, og nu står de så fint og pynter på mit sengebord – som forresten også er nyerhvervet. Det er ikke meget lamperne er blevet brugt endnu, da det jo heldigvis stadigvæk er dejlig lyst det meste af døgnet, men til vinter bliver de guld værd! Find alle DIY lampe projekter her eller alle bolig DIY projekter her.

Hvilke sengelamper har i der hjemme?

– Indeholder affiliate links –

DIY – gulv kuglelampe

Jeg har lampe flip for tiden –  og selvom vi på ingen måde mangler flere lamper herhjemme, bliver jeg ved med at købe flere. Heldigvis er min kæreste meget forstående og for det meste ligeså vilde med mine små projekter, som jeg selv – så nu håber jeg bare ikke i har fået for meget, af alle mine lamper!

Jeg fik idéen til denne kuglelampe, forrige gang jeg var på Ingerslev for at handle lopper. Jeg fandt nemlig en super fin og anderledes lampe, men fik den til min store ærgrelse ikke med hjem. Jeg var lidt i tvivl om pris og hvor den lige skulle passe ind i lejligheden, og inden jeg fandt ud af hvor fed jeg egentlig syntes den var, havde en anden heldig århusianer gjort sig et rigtig godt loppefund. Lampen var en stor hvid plastik kuglelampe med en enkelt pære inden i, som skal stå på gulvet.

DIYlampe1

Jeg havde opgivet alt om at få fingrene i lampen, eller bare noget der lignede lidt, men da jeg så forleden var et smut forbi Loppehuset, fik min kæreste en fantastisk idé. Hvorfor ikke bare lave en kuglelampe selv?! I Loppehuset har de nemlig et væld af lamper og lampeskærme, og jeg har før været rigtig heldig med at finde anderledes og sjove projekter, især i deres lampeafdeling bl.a. denne fine sag. Vi fandt denne kæmpe glas lampeskærm og en juletræskæde, og vi endte med at kun slippe 20 kr. alt i alt!

DIYlampe2

DIYlampe3

Projektet var jo egentlig ligetil. En smule rengøring og så ellers bare kæden ind i kuglen og så sætte kuglen på gulvet – og vupti en helt ny lampe! Kuglelampen lyser ikke særlig kraftigt, men den giver det hyggeligste lys til de sene aften timer, og jeg glæder mig især til vinter, hvor jeg tror den bliver helt uundværlig! Jeg håber det er til at se på billederne, selvom de desværre ikke blev helt så tydelige i mørket, som ønsket. Har i også et eller andet med lamper, eller er det kun mig?

Lakering af lampe

Jeg købte inden vores tur til Malta, en rigtig fin ny skrivebordslampe, på loppemarked. Lampen har lidt år og slid på bagen, og derfor fik jeg den også for en slik. Jeg faldt først og fremmest for den skønne farve, men modellen er også lige mig, så den blev byttet ud med min meget kedelige Ikea lampe, så snart jeg kom hjem!

lampelak2

Desværre er lampen bare så medtaget, at man næsten ikke kan røre ved den før malingen skaller af, så jeg besluttede mig for at finde en måde hvorpå jeg på bedste kunne bevare den fine maling – for jeg var bestemt ikke interesseret i at male den.

lampelak1

Jeg søgte lidt her og der på nettet og gik efterfølgende en tur i Panduro. Her fandt jeg rem til den bedste løsning med hjælp fra den søde eksperiment, og købte denne gennemsigtige lak spray med hjem, som giver en beskyttende overflade. Det var nemt nok at spraye lakken på, og det kan sagtens gøre på alle slags lamper, eller for den sags skyld også, andre ting hvor man ønsker, at bevare det krakelere udsende. Sprayen kan bruges på mange forskellige materialer, som f.eks. træ, karton og metal, og hvis man hellere vil male den på med en pensel, fås den også i små bøtter beregnet til dette.

lampelak3

Jeg hang min lampe til tørre, og få timer efter var den klar til at blive sat på skrivebordet. Jeg kørte hånden over et par gange hvor intet af malingen faldt af, så indtil videre har jeg fuld tiltro til det har virket – jubii! Man skal være lidt tålmodig når man sprayer lakken på, da den nemt kan komme til at løbe hvis man sprøjter for meget på et sted, ligesom med spraymaling. Det har den gjort et par steder på min lampe, men det er heldigvis ikke noget man ligger mærke til. Nogen af jer der har erfaring med lakering af lampe eller andre ting til hjemmet? Jeg glæder mig meget til at finde ud af om det holder med tiden, men lige meget hvad er jeg sikker på at malingen kommer til at holde bedre end før.

Den klare spray lak kan købes lige her. Er du også på udkig efter det næste DIY lampe projekt, så læs se alle mine DIY lampe projekter her.

DIY – flaske lampe

Denne flaske lampe har været undervejs virkelig virkelig længe, og jeg er SÅ glad for endelig, at kunne vise jer det færdige resultat!

flaskelampe2

Jeg startede ud for nogle måneder siden, sammen med en veninde, med at forsøge at få bunden af et par vinflasker, ved hjælp af lidt acetone, snor, ild og vand – så jeg kunne få lavet mig en flaske lampe eller to. Jeg ved ikke om i allerede er fortrolige med metoden, men ellers findes der er hav af tutorials på nettet – jeg bl.a. fundet en til jer her, hvis i skulle have mod på selv at forsøge jer. Efter utrolig mange forsøg, måtte vi opgive. Hvad vi blandt andet havde gjort forkert, var ikke at have det rette garn – nemlig bomuld, og så holdte vi vist heller ikke helt rigtigt på flaskerne.

Der gik noget tid før jeg havde mod på at prøve igen, selvom min veninde allerede havde fået det til at virke hjemme hos sig selv. Jeg gik i sving og fik heldigvis efter få forsøg, to super flotte flasker klar, der skulle bruges til lamper over sofabordet. Flaskerne blev ikke helt lige i bunden, men jeg syntes de var helt perfekte!

falskelampe1

Jeg smuttede i Silvan for at købe ledning, fatninger og var så ellers klar til at min kæreste skulle hjælpe mig med at hænge vores to nye flaske lamper op. For selvom jeg ville betegne mig selv som forholdsvist handy, skal jeg ikke nyde noget af at lege med strøm! Jeg købte også for en sikkerhedsskyld lidt sandpapir og sleb kanterne, så ingen skulle komme til skade på de nye flaske lamper.

flaskelampe3

flaskelampe4

I weekenden fik vi så endelig efter en dejlig lang ferie, tid til at hænge de nye flaske lamper op – og resultatet blev således. Billederne er taget i dagslys og derfor har jeg selvfølgelig ikke tændt lamperne, men da jeg tændte dem senere på aftenen, lagde jeg mærke til de blev utrolig varme, meget hurtigt! Jeg ved ikke om der egentlig kan ske noget ved det, men jeg vil helst ikke risikere noget efter at have brugt så lang tid på at lave dem. Jeg regner med at smutte forbi Silvan en af dagene, og forhøre mig efter et par andre pærer. Nogle af jer der har erfaringer med pærer der ikke bliver så varme?

flaskelampe5

Hvis i ikke lige har plads eller tiden til at sætte en flaske lampe eller to op i loftet, kan de afkottede vinflasker, (eller for den sags skyld alle slags flasker) også sagtens bruges til andre former for lamper. Jeg har fundet lidt inspiration på nettet, og syntes især selv rigtig godt om idéen med en lyskæde i en flaske – tror den kunne være rigtig fin som sengelampe, og så er den jo super nem at lave. Har i en favorit blandt disse kreative idéer?