Hvis i ikke allerede kender de to katte glade piger fra MEOWMEOW, så får i chancen her. Både Debbie og Signe har nemlig nogle smukke smukke tattoos, og derfor kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig for at høre, om de ikke var frisk på en omgang Vis mig din tattoo! Vi starter ud med Debbie i dag og så skal Signe nok komme på banen senere i denne uge. Rigtig god fornøjelse!

Jeg fik min første tatovering da jeg var 16 år. Jeg syntes det gjorde så frygteligt ondt og jeg var sikker på, at det både ville blive min første og sidste. Men da jeg fyldte 18 begyndte det at krible i mig igen. Jeg nåede dog alligevel at fylde 19 før jeg fik fyldt mere farve i huden, men fra da af var jeg hooked og siden er samlingen vokset. Nu har jeg 9, hvoraf den ene har vokset sig større to gange.

For mig er det ikke essentielt, at tatoveringen har en dybere mening. Det har de alle dog alligevel fået med tiden, de bliver ligesom en del af én. Sådan har det i hvert fald været for mig. Det er ikke dem alle jeg nødvendigvis kan identificere mig med længere og det var helt sikkert ikke dem alle som jeg ville vælge at få lavet, hvis jeg stod og skulle træffe valget den dag i dag. Men de repræsenterer mig, hvem jeg var da jeg fik dem lavet, hvor jeg har været henne i livet. De er med til at definere mig. 



Folk vil ofte gerne snakke tatoveringer med mig og ofte taler de helt frit fra leveren. Jeg vil sige de får lige del beundring og bekymring. Lige så ofte som jeg får komplimenter, skal jeg høre på ting som – ‘åh, hvad hvis du fortryder’, eller ‘er du ikke ked af din krop ikke er ‘ren’ når du skal giftes’, eller ‘er du ikke bange for du ikke kan få arbejde’ og ting i den dur. Nu og da får jeg sågar at vide, at de er decideret grimme. Ikke at jeg nogensinde har spurgt dem, for sandheden er jo den, at jeg får dem lavet for min egen skyld og ingen andres og selvom jeg måske havde valgt anderledes med nogle af dem i dag, så har jeg aldrig fortrudt én eneste af dem. Ikke et øjeblik. Og i forhold til arbejde, så har jeg aldrig set mig selv i et job, hvor det ikke var en fordel at kunne udtrykke hvem man var. Jeg har altid haft en eller anden idé om, hvor jeg gerne ville bevæge mig hen i jobverdenen, så det har aldrig fyldt noget i mine overvejelser. Ja faktisk, så har jeg fået op til flere jobs, på grund af at jeg er ‘en type’ og aldrig fået et afslag.
Men jeg synes det er en sjov tendens. At folk så bramfrit ytrer sine holdninger til noget blæk i ens hud. Man ville jo aldrig stå så ærligt og fortælle, hvis man syntes nogen havde taget en grim kjole på eller fået en fjollet frisure. Men det er bare ikke de samme regler der gælder omkring kropsudsmykning. 

Hvad er dit næste projekt?
Jeg er selvfølgelig slet ikke færdig med samlingen; jeg gad godt vide om jeg nogensinde bliver mættet. Først og fremmest skal min blomsterarm vokse en tredje og sidste gang og så tror jeg det næste bliver noget helt atypisk, i forhold til resten. Min far har en ret så sej Skipper Skræk tatovering, som han fik lavet i hans unge dage. Jeg og nogle af mine brødre har snakket om at få den lavet, så det tror jeg må blive det næste projekt. Men nu må vi se, hvad jeg finder på. 😉

Tak fordi du havde lyst til at stikke snuden forbi Debbie – det har været en fornøjelse!