Om et par dage kommer der forhåbentligt et nyt spisebord ind af døren og jeg glæder mig! Jeg har fundet det på DBA og håber virkelig, det lever op til mine forventninger. Jeg har besluttet mig for, at det skal være et mørkt, rundt og ret anonymt bord, så jeg kan lege lidt med stolene, der skal stå ved. Jeg synes nemlig, et spisebord med forskellige stole rundt om, kan se vildt godt ud.
Et rundt spisebord
Jeg har altid tænkt, at et rundt spisebord måtte være enormt upraktisk og derfor aldrig tænkt på det som en mulighed, også selvom det kan se enormt godt ud. Men jeg er kommet på andre tanker, efter at have oplevet hvor godt det fungerer – selv i vores lille lejlighed!
4 fine beton spiseborde
Det er ikke så længe siden, jeg tog et kig på nogle fine sorte spiseborde. Og selvom det stadigvæk mest er et sort spisebord jeg hælder til, så er et beton spisebord eller et i betonlook virkelig også fint. Jeg forsøgte selv at give vores spisebord et beton overflade, men resultatet blev langt fra pænt. Det ender nok bare med at ryge ud til storskrald, når vi inden længe skal hjem og pakke hele vores lejlighed ud igen.
Fine møbler fra Hübsch
Jeg har virkelig lyst til at skifte mange af vores møbler ud derhjemme og et af de brands, jeg har fået et godt øje til, når det handler om lige netop møbler, er jyske Hübsch! Jeg stiftede bekendtskab med brandet tilbage på Formland forrige år og bemærkede især deres fine sofaer ved den lejlighed. Dengang synes jeg deres gennemgående stil var både lidt for skandinavisk og romantisk, til at kunne harmonere med min egen.
Reol / Spisebordsstol / Puf / Bænk / Sofabord
Rullebord / Skammel / Vitrineskab / Sofa
Selvom jeg stadigvæk synes det om mange af deres produkter, så er der flere af deres møbler, som jeg tror ville pynte hjemme hos mig. Især deres blå sofa og rustikke skamler og borde, kan jeg ganske godt li’!
Jeg er vild med træ og kan godt lide, at det får lov at stå naturligt, fremfor at blive dækket med maling, i mange af disse fine Hübsch møbler. Det kan dog være enormt svært at indrette med, når man er glad for mange træsorter. Det er nok noget jeg lige skal have gennemtænkt, inden jeg giver mig i kast med, at forelske mig i alt for mange af disse fine møbler.
– Indeholder affiliate links –
Indret med mint
En dejlig rolig og afbalanceret farve, som man kan få rigtig mange skønne produkter i. Jeg er ved at have været igennem et par farver her på bloggen i forhold til boligindretning og nu står den sarte mint for tur.
Jeg ejer ikke selv meget i denne farve, men jeg tror egentlig det er mere et tilfælde end et aktivt valg. Det handler nok også om, at der ikke er så mange loppefund i mint og dem har jeg jo en hel del af. Jeg synes farven er skøn og især hvis den sættes sammen med nogle andre nuancer af grøn og blå!
Bordlampe // Vase // Bord // Bakke // Pudebetræk
Tæppe // Mælkekande // Taburet // Krukke // Stol
Der findes både lamper, stole, borde, vaser, puder, tæpper og en hel masse andet i den skønne blide farve og jeg har forsøgt at finde lidt af det hele. Så i kan få en idé om det store udvalg! Flere og flere danske bolig webshops er også begyndt at give deres brugere mulighed for, at kigge på produkter efter farveholdning! Så det er slet ikke så svært at gå på jagt efter det helt perfekte produkt i mint.
Jeg synes tæppet fra Ellos Home er skønt og kunne nemt se det pynte i en lys entré. Den lille vase fra MENT er tidsløs og kunne se fantastisk ud i et stilleben med andre vaser og et par enkelte rå grene.
– Indeholder affiliate links –
Drømmekøbet er i hus!
Det er måske at tage munden fuld, for jeg drømmer egentlig om ret mange ting, men fandt for et par uger siden, noget jeg har ledt efter i mange år! Jeg var faktisk inde på det for kort tid siden, da jeg plaprede lidt om et nyt sofabord.
Jeg havde sat mig i hovedet, at jeg ville have et nyt sofabord og havde en idé om, at det skulle være to til tre små borde/skamler i forskellige materialer og farver, fordi jeg stort set havde opgivet min drøm om en gammel kiste/kuffert, og derfor synes det var et fint alternativ, men så stod det lige pludselig foran mig…
Og var helt perfekt! Jeg behøvede næsten ikke, at forhandle om prisen for han var faktisk ganske fair, da det havde lidt skavanker her og der, men i mine øjne er det bare lige præcis, som det skal være. Turen hjem med det blev lidt lang, da vi jo ikke har bil, men heldigvis var vejret med os og vi fik en hyggelig gåtur. Det fik en ordentlig rengøring med den nye støvsuger, og så kom det ellers fluks ind i stuen, hvor det bare passer helt perfekt! Og faktisk har kisten nu stået som sofabord i vores hjem i flere måneder, og pryder stadigvæk flot i stuen.
Hvad synes i om mit køb? Kan i se charmen eller tænker i blot; “Hvad vil hun dog med den gamle rustne kuffert”!?